Værksted, lånebil, Kolding, kiropraktor, overnattende gæst, tandlæge…

Der er sket SÅ meget her på det sidste, og jeg nyder lige et par fridage inden det igen går løs! Dog, så er de kommende ting noget der er planlagte hvorimod de ’hændelser’ der har været her på det sidste, er opstået ud af ingenting. Det startede i vinterferien, hvor det eneste jeg havde planlagt, var at jeg skulle til gruppeprøve med cornetterne i Kolding om onsdagen, hvor jeg også skulle spise hos Thomas og Mona, og torsdag skulle jeg også spise ved nogen.
Onsdag morgen måtte jeg køre på værkstedet med min bil. Jeg kørte tilpas tidligt derop, så jeg kunne nå at få den tilbage inden jeg skulle køre mod Kolding kl. 15.. Meeeen, de turde ikke lade mig køre i den før de havde kigget på den, så jeg fik givet nøglerne til en lånebil. Jer som kender mig ved, at det ikke bare lige er noget jeg gør, sådan at køre i en anden bil – og jeg skulle også til Kolding? Tankerne de kredsede virkelig omkring; ”skal jeg aflyse at køre til Kolding”, ”Jeg kan ikke køre i en anden bil”, ”Hvordan tør de give mig nøglerne til en af deres biler?”, ”Skal jeg finde en der kan køre mig til Kolding og hente mig igen?”. Udover at det var en anden bil, så var det også en MEGET større bil end min egen lille Bo (som den hedder). Men, jeg valgte at springe ud i det, og det var så fedt! Jeg havde faktisk ikke lyst til at aflevere bilen igen, så da jeg vågnede til en besked torsdag morgen om, at jeg skulle have lånebilen en dag mere, så var det bare mega fedt! Jeg kørte til Kolding, hyggede og spiste ved Thomas og Mona, havde en super god gruppeprøve med ’De gode drenge’ (som jeg kalder de andre cornetter i flyverne fordi de er skide gode J). Jeg var ene kvinde med fem mænd til at starte med, og så yderligere fem mere efter pausen. Der er god stemning – som jeg sommetider ikke kan være med på, men det gør det bare mere sjovt, for så er jeg totalt malplaceret blandt alle de mænd, haha. De er squ søde og sjove og der er lige så meget plads til mig som til dem <3

Det at jeg faktisk kunne sætte mig i en anden bil og køre i den har gjort, at jeg har sat mig som mål for 2019 at prøve at køre i forskellige biler. Jeg har jo lige fået bevist at jeg godt kan. Det vil gøre det lettere for mig i fremtiden hvis jeg ikke er så angst for at køre i andre biler, da jeg så vil have muligheden for at kunne træde ind og hjælpe med transport hvis det nogensinde bliver aktuelt at jeg skal kunne gøre det.
Og, endnu en solstråle historie som er kommet ud af at køre i en anden bil. Jer der var og høre mit foredrag ved, at øverst på min angstliste stod der; ”når jeg skal sætte gearet i bilen i 1.gear, så skal det gøres to gange”. Men, jeg kunne i lånebilen køre med kun at gøre det én gang, og det er også lykkes mig at føre det over i min egen bil! Jeg føler jeg har fået nulstillet alle de ’dårlige’ vaner og angst ting omkring min bil, så jeg har meget mere ro i kroppen når jeg kører bil, det er fantastisk!

Jeg var i vinterferien inviteret til aftensmad hos én af de venner som jeg har fået ud af indlæggelsen på psyk. Vi har faktisk ikke set hinanden siden sommerferien, men snakken gik bare helt af sig selv lige fra starten af. Hendes familie og jeg har nogle gode samtaler, som også sætter gang i tanker hos mig. Vi fik faktisk snakket om rigtig mange forskellige ting, så jeg er fornyet med ideer til at skrive indlæg om, og det er bare så fedt og mega motiverende! Jeg tror jeg skal snakke med nogen på denne måde lidt oftere, da jeg så virkelig kommer til at tænke over tingene og også bliver oplyst om hvad andre med autisme diagnose kan have problemer med og hvad de gør. Jeg har lige så meget at lære om diagnosen som I pårørende har, da jeg jo heller ikke ved hvordan andre autister har det, jeg ved kun hvordan jeg selv har det.

Den 17.-20. havde jeg min bror overnattende. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været lidt nervøs for hvordan det skulle gå. Jeg har brug for min alene tid, og jeg har brug for mit safespace, som er min lejlighed. Det gik over alle forventninger. Han var på arbejde/praktik fra ca. 8-17 alle dage, vi spiste ved min moster om aftenen og så trænede han efter det, så jeg var stort set alene det meste af dagen alligevel. Det var rigtig hyggeligt at have nogen at ’komme hjem til’, eller nogen at ’vente på kommer hjem til mig’ i et par dage!

Jeg har i mange år efterhånden bøvlet med min ene skulder. Efter jeg er begyndt i fitness – og efter jeg er begyndt at lytte til mig selv…. – så har jeg valgt endelig at gøre noget ved det.. Jeg har været ved lægen og fået den røntgenfotograferet, men der var ikke noget at se på røntgen (og det ved jeg ikke helt hvordan jeg skal have det med). I tirsdags havde jeg så besøg har Heidi min SKP, og vi fik sammen ringet til en kiropraktor. // og her kommer så endnu en af de ’vilde’ ting // De havde en tid samme dag, men Heidi kunne ikke tage med, så jeg skulle enten tage af sted alene eller vente på de havde en tid hvor Heidi også kunne. Jeg valgte at tage derned alene, så jeg fik fortalt hvad jeg skulle gøre når jeg kom derned, samt de fik at vide jeg er autist. Receptionisten tog super fint imod mig, fortalte mig hvad jeg skulle gøre. Hende jeg kom ind til er også super sød, og var meget opmærksom på at jeg forstod hvad hun sagde og at jeg følte mig tilpas.

Jeg har tit oplevet hvor meget lettere det er, hvis dem jeg skal hen til lige ved at jeg har mine diagnoser eller sådan. Jeg tror det har meget at gøre med at man ikke kan se på mig at jeg har mine diagnoser og at jeg har svært ved nogle ganske simple ting, så er det rart at jeg ikke skal til at fortælle jeg har mine diagnoser, da jeg også har oplevet så at skulle forsvare dem, fordi man netop ikke kan se det på mig.

Selvfølgelig, så er det fordi jeg har lært mere om mig selv, har fået mere ro på osv., men jeg er ret overbevist om, at disse ting er blevet mulige grundet min ADHD-medicin. Det er som om medicinen OGSÅ har slukket for de negative og angste tanker og det er bare super rart.

Ligesom sidste år i februar, så var det igen tid til det årlige tandlægebesøg (læs om sidste år her). Jeg linker til indlægget fra sidste år, da der er ikke er så meget der har ændret sig… og dog. De havde fået ny indgang og det vidste jeg ikke. Heldigvis kom jeg i så god til, at jeg ville vente på en bænk ude på gågaden indtil jeg skulle ind, og derfor så jeg skiltet til den nye indgang, fordi de var bagved den bænk jeg ville sidde på.. hehe. Jeg måtte skrive til min far om de havde fået ny indgang, og han svarede heldigvis ja og forklarede mig indgangen. Jeg kom og blev bare mødt af smil og grin af den sødeste sekretær. Vi havde en lille snak inden jeg skulle ind, hvor vi grinte lidt af at jeg ikke vidste med den nye indgang (den er åbenbart næsten et år gammel, men jeg har jo ikke været der siden februar sidste år, og den blev vidst lavet i maj/juni..) Hun fortalte så også at de flytter, hvilket var rart for mig at vide. Da jeg blev hentet ind havde vi (tandlægen, sekretæren og jeg) også en hyggelig lille snak inden jeg skulle have tjekket bisserne. Igen med ros og sætningen; ”de pæneste tænder vi har haft i dag” fra dem, kunne jeg gå glad fra tandlægen og sige; ”vi ses til næste år igen :D”.
// Igen, de kender mig, De kender min diagnose og de kender min familie. Det gør bare alt så meget lettere for mig at gå derind når jeg føler at de ’kender mig’. //

Selvom det har været rigtig fedt at opleve de her ’fremskridt’, så har de også taget rigtig hårdt på mig.. Jeg har været SÅ træt og udmattet. Onsdag var jeg også til samtale ved lokal psyk, og der fik jeg at vide at jeg så mere træt og bleg ud end normalt og det har jeg dælme også været. Fredag havde jeg endelig tid til at slappe af og jeg var helt færdig. Jeg valgte dog alligevel lige at hygge med Mads og Louise fredag aften til fælles aftensmad og brætspil! I går havde jeg sagt ja til at se min fætter spille indendørsfodbold turnering klokken tidligt om morgenen (for mig ihvertfald). Selvom jeg bare ikke havde det mindste overskud, så var det mega rart og hyggeligt! Vi var en hel flok afsted til at se og så spillede de bare rigtig godt i går!

Nogenlunde sådan her har jeg haft det/har det

I dag er jeg også helt færdig, men jeg har en masse der skal laves, så det bliver jeg nødt til! Jeg har to foredrag i næste uge, og det ene er jeg ikke helt færdig med at lave endnu, såå.. Men, det skal nok gå. Jeg er super motiveret for tiden. Træt, men motiveret når jeg endelig får sat mig ned og går i gang! Mit ADHD-jeg kan godt lide der er fart over feltet – jeg skal bare lige planlægge hvornår mit Asperger-jeg skal have tid til at slappe af!

Jeg håber I har haft en dejlig uge, at I får en dejlig søndag efter/aften og at næste uge bliver helt formidabel..

❤️ Krammer og møsser ❤️