Jeg har så afsindig mange tanker indeni mit hoved. Det er tanker som rammer hele følelsesregistret – dårlige, gode, sjove, glade tanker etc. Jeg er for det meste god til at vide hvorfor jeg har diverse tanker, hvad jeg kan gøre ved dem og hvad jeg ikke kan. Somme tider bliver jeg selv mødt med diverse fordomme og (for mig) umenneskelige forventninger, men det JEG møder er INTET i forhold til det jeg hører andre bliver udsat for. Det er virkelig, virkelig hårdt at have et usynligt handicap, det har jeg erkendt. Dette er et indlæg som egentlig gerne må deles fordi jeg ved det ikke kun er mig der oplever dette. Jeg er IKKE altid den nemmeste at være pårørende til – hvilket jeg egentlig er ret sikker på der er mange der ikke er. Men, jeg ved min familie elsker mig, og gør det bedste de kan for...