Det er i dag den 17.december. Det betyder at det nu er seks dage siden at min mor havde fødselsdag, samt der kun er syv dage til vi skal holde endnu en jul uden mor. Manglen på hendes tilstedeværelse mærker jeg rigtig meget på disse ‘mærkedage’, som for mig faktisk er hele december måned. At julen er hjerternes fest er noget som jeg altid har gået rigtig meget op i. Julen har altid bragt mig tættere sammen med både venner og familie, og jeg har altid elsket julen. At følge med i julekalender hver aften, se de flotte udendørs lys der er rundt omkring, samt finde på gaver til dine nærmeste, det er noget man aldrig bliver for gammel til. For mange handler det bare om det at være sammen som familie og for andre handler det kun om gaverne. For mig handler julen lidt om begge dele. Jeg elsker...