Fødselsdag og kærlighed

Fødselsdag og kærlighed

Den 12. juli for 19 år siden blev lille Line født på Sønderborg sygehus.

Men what, er det allerede 19 år siden? Jeg mener det når jeg siger, at nej hvor bliver vi hurtigt store! Jeg synes det er så surrealistisk, at jeg nu kører rundt i egen bil, har kørekort, får SU, og alt det man nu gør når man bliver “gammel nok”. Jeg synes kun det er et par dage siden jeg fik knallertkørekort, men det er allerede 3 år siden, det er jo helt vildt!

Jeg elsker at have fødselsdag. Det har jeg altid gjort. Jeg elsker hvordan begivenheder som fødselsdag, jul, konfirmation osv. kan bringe folk sammen! Der bliver givet så meget kærlighed på dage som disse. Jeg havde fødselsdag i går. Det var en henrivende dag. Jeg blev forkælet til punkt og prikke, så mere kan jeg ikke forlange.
Jeg har både fået god mad, lækre kager, vidunderlige gaver, og ikke mindst pragfuldt selskab! For mig er det ikke den gode mad, eller om det er store eller småle gaver der betyder noget, men bare det at være sammen med dem man holder af. Efter min mor gik bort, har jeg virkelig lært hvor skrøbeligt livet kan være, og hvor meget vi skal værdsætte det vi har nu og her. Livet kan slutte før vi aner det, og der er ikke noget værre end at fortryde noget når livet først er slut.

Mine allernærmeste og dem jeg holder allermest af havde i går sat deres tid af til at være sammen med mig og fejre mig.
Jeg startede formiddagen med at blive fejret af min moster Jytte, Onkel Henning, Kusine Julia og  min fætter Jonas i Sønderborg. De inviterede mig på dejlig mad på en cafe med efterfølgende shoppetur (for Henning og Jytte, haha, jeg shopper ikke.:P). Efter Sønderborg tog vi hjem og spillede kort hjemme ved dem. Whist, er der nogen der kender det? Det er smadder sjovt og smadder hyggeligt. Jeg elsker det spil, fordi der ALDRIG er et spil der er ens, og man skifter makker hele tiden.

Efter at have spillet kort kørte jeg mod Aabenraa, for kort at mødes med den kære Jacob og hente nogle instrumenter på skolen.
Eftermiddagskaffen skulle selvfølgelig nydes ved verdens bedste farmor og farfar ❤️ Inden jeg skulle ud og spise på Café Storm med mine to yndlingsmænd i mit liv, Jesper og Jens, så kørte jeg hen til mor, Gitte på gravpladsen for lige at sige hej og fortælle at jeg savner hende rigtig meget❤️❤️❤️
Efter aftensmad var jeg inviteret op til søde Lene og Laura, som havde brugt tid på at lave en rigtig flot kage til mig, samt hængt flag op i hele opgangen hvor de bor. 😁 Laura og jeg tog derefter på roadtrip ud til Hellevad Mølle, for at besøge en fælles ven, Peter. 😊 Det var rigtig hyggeligt.
Jeg er omringet af dejlige mennesker, og jeg er evigt taknemmelig hver dag. 

Det der virkelig gør mig glad i låget på min fødselsdag, det er de folk som tager sig tid til at skrive tillykke til mig. Det betyder for mig rigtig meget at folk tænker på mig. Omkring 130 mennesker har i går taget sig tid til at skænke mig en tanke. Er det ikke fantastisk? Det synes jeg det er. Jeg er helt overvældet 😱

Tak for at tænke på mig på min fødselsdag

Krammer og møsser

-Line Pharao Stein

Fødselsdagscollage

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag og kærlighed