På min fødselsdag i sommerferien lavede jeg et indlæg omkring nogle af de ting som undrer mig i dagligdagen (læs her). I dag kommer jeg med flere ting som undrer mig – altså lidt en del to. Men, udover at komme med ting der undrer mig, så kommer der i dette indlæg også nogle ting som jeg måske bare ikke forstår HVORFOR man gør det, og hvilket formål det reelt har?. 😄

Ting jeg undrer mig over: 

“Skulle jeg lige til at sige?”

Afslutter man tit en sætning med… og hvorfor? Man har jo sagt det? Er det så fordi man ville have sagt noget andet? Jeg bliver altid forvirret når folk slutter med “skulle jeg lige til at sige” – for de skulle jo ikke lige til at sige det, de sagde det jo? Og har jeg så forstået det rigtigt eller ej? 😄

Når man siger to ord som reelt betyder det samme – hvorfor? Eller to ord som lidt modstrider hinanden 

Jeg synes det er så sjovt når man nævner en ting – men man bruger ikke bare et, man bruger to ord som betyder det samme. Det er som om man liiiiiige skal være sikker på at folk forstårm
Og så også at sætte to ord sammen som reelt er modsætninger.

Eksempler:

“Strømpe sokker” – man kan jo bare nøjes med strømper eller sokker, der er ingen behov for at nævne begge

“Så var der ham og hans yngre lillebror” – yngre er total unødvendig her.. han er jo ligesom lillebror, så selvfølgelig er han yngre? Det sagde jeg til min dansk eksamen i 9.klasse… det fik vi et godt grin ud af 😂

“Gammelt antik” og “nyt antik” – “antikviteter, materielle levn fra fortiden. Fra tidligere at have været betegnelsen for relikter fra antikken, den klassiske oldtid i Middelhavslandenes kulturer, dækker det i moderne tid genstande af enhver art, der har en kunst- og/eller kulturhistorisk værdi, og som ikke er af nyere dato, som regel ældre end 100 år.”
Ordet antik er jo så lidt ‘gammelt’ i sig selv, så ‘nyt antik’ bliver jo så til nyt gammel (og det giver jo heller ingen mening 😂)

“En stor smule” – 😂

At vokse op og ende med et liv hvor man er evigt træt

Jeg kan sletter ikke holde ud af tænke på det, og jeg har det pt. også lettere en alle i min omgangskreds. Hvorfor er det at vi kører os selv helt i sænk? Hvorfor skaber vi et liv hvor vi er evigt trætte? Stå op kl. lort og tage på arbejde, komme hjem og kæmpe en kamp for at holde sig vågen til at kunne gå tidligt i seng, for så at stå op kl. lort igen og tage på arbejde? Hvis det er sådan et ‘almindeligt neurotypisk’ liv er, så kommer jeg ALDRIG til at kunne fungerer.

Teknologien i 2019

Vi lever i 2019 hvor teknologien er fantastisk. Altså, hvad man ikke kan i dag ved hjælp af teknologi? Men stadigvæk, så kan generationen ældre end min ikke forstå/acceptere den udvikling der har været i samfundet. De vil ikke indse at vi unge reelt er sociale når vi f.eks. spiller computerspil, ser youtube og generelt bare al form for teknologi hvor man kan være flere om samme ting. Spørger I mig, så arbejder vi os hen mod et samfund som er perfekt for f.eks. folk på spektret. Vi kan sidde hjemme i vores vante ramme og få venner over nettet – er det ikke et eller andet sted helt fantastisk? I aner ikke hvor mange kræfter vi bruger så snart vi kommer udenfor vores hoveddør. Alle de nye lyde, lugte etc. sætter alle vores sanser på overarbejde. Kræfterne er derfor næsten allerede brugte når man kommer hen til den person man skal være social med – og har måske kun kræfter tilbage til at kunne være social i en time? HVORFOR skal man tvinges til at mødes med nogen fysisk, når man kan være sammen online og bruge halvt så mange ‘spildte kræfter på transport’ – men derimod bruge dem på at spille med vennerne i flere timer?

Avis vs. mobil

Det er lidt relateret til ‘teknologien i 2019’. Jeg sad engang i venterummet ved min læge. Jeg havde min mobil fremme og kiggede på den – fordi det er et ‘safespace’ for mig at kigge i min telefon – men også fordi jeg føler det upassende at snakke i et venteværelse til lægen.. Men, udover mig sad der tre andre unge og en enkelt ældre herre. Han læste avis og vi andre havde vores telefoner. Der kommer så en ældre herre mere og sætter sig ved siden af mig. Jeg kan godt fornemme at han kigge rundt, og så siger han: “I unge sidder altid på jeres telefoner”. Og egentlig, så pissede det mig lidt af, for:

1. Vi sidder i et venteværelse og jeg føler ikke man skal snakke – skal jeg så bare sidde og glo ud i luften?
2. Hvorfor sagde han ikke noget til ham der læste avis? Han sad da også bare der begravet i avisen som vi andre i vores telefon?
3. Nyhederne rammer hurtigere internettet end aviserne, så alt sådan noget vås med at man bliver dum osv., fordi man ikke læser aviser men bare er på sin telefon hele tiden, det er jo noget værre øregas at sige.

Bøger vs. spil og film

Jeg opstiller lige to scenarier og konkluderer på dem til sidst

1. Jeg ELSKER at læse (bare rolig, det gør jeg ikke 😂). Jeg ligger hele sommerferien indenfor på sofaen og læser bøger – og får lov til det.
2. Jeg ELSKER computerspil eller film. Jeg ligger hele sommerferien indenfor på sofaen og spiller spil eller ser film – og får besked på at jeg skal udenfor og lave noget?

Igen, så spiller det ikke at forstå/acceptere teknologiens udvikling en kæmpe mæssig rolle. Men helt ærligt? Det kan da godt være man lærer noget af bøger osv., men man kan altså også lære noget af spil og film. Tro det eller ej, men jeg har faktisk ret mange gange kunnet svare på historiske eller geografiske spørgsmål fordi jeg har set Ørkenens Sønner og Linie 3 – det har været skide sjovt hver gang (og især når jeg har fortalt hvorfor jeg kender svaret 😂). Jeg synes det er lidt dobbeltmoralsk at det er okay at blive indendøre og læse en bog, men ikke at spille computer med sine venner?

Frygten for at tale om døden

Lige så grotesk som det måske lyder, så er det noget af det eneste vi kan regne med i livet. Vi skal dø en dag, og det kan der ikke laves om på. Men hvorfor er vi så bange for at snakke om det? Jeg har selv oplevet at døden ikke er sjov – og især ikke når det sker før en person har levet sit liv fuldt ud. JEG er inderst inde glad for at mine forældre ikke har ‘pakket os ind i vat’ når vi har haft dødsfald i familien. Vi har fået tilbudt at komme med ind og se de afdøde ligge i kisten og sige et sidste farvel – men vi har også fået at vide, at hvis vi ikke ville, så var det helt ok.
Og lige så grotesk som det her også lyder, så har synet af afdøde familiemedlemmer i kisten gennem mit liv på den måde gjort mig “ikke bange” for de døde. At se min mor i kisten var noget af det hårdeste jeg har oplevet. Ikke kun fordi hun jo var død og jeg skulle til at leve et liv uden hende, men også fordi hun var tilkoblet diverse maskiner da hun døde, og grundet omstændighederne måtte slanger og maskiner ikke fjernes før sagen var undersøgt. Alt udstyret der var på hende havde sat deres præg på hendes ansigt og derfor lignede hun ikke helt så meget sig selv som jeg før havde oplevet at de døde gjorde. Dog, så var synet i kisten uden slanger bedre som sidste minde af hende end dengang på sygehuset hvor maskinerne holdt hende i live.

Jeg taler ikke selv om døden – det er ihvertfald meget sjældent. Men det er også fordi, at hvis man så skal snakke om døden, så snakkes der om dem der er døde. Og det virker jo egentlig rimelig logisk at skal snakke om dem der ER døde, men i mit – lidt for ofte – logiske hoved giver det ikke mening at snakke om dem der er døde. De er jo døde og kommer ikke tilbage? Det der fylder mest for mig i forhold til min mor er, at det gør så ondt på mig at snakke om hende. Jeg savner hende og mangler hende som ind i helvede, så jeg har ikke lyst til at påføre mig den smerter det giver i mig når der snakkes om hende – for jeg får jo ikke noget ud af det, hun kommer ikke tilbage?

Hvorfor går vi så meget op i øjenkontakt? 

Jeg er egentlig meget god til øjenkontakt. Jeg er vokset med at man hilser på folk med håndtryk og øjenkontakt samtidig for at være høflig. Det er noget af det som jeg synes er så dejligt på spektret, at ingen af os er ens. For mig er et håndtryk først step mod et godt indtryk af mig. Et håndtryk for mig kan sige så meget. Jeg giver altid faste håndtryk og når det bliver gengældt med et fast håndtryk, så er det en rigtig god start. De der slatne håndtryk dem kan jeg ikke foredrage 😂
Nå, det var øjenkontakt det skulle handle om. Jeg oplever ofte neurotypiske som synes man er dårligt opdraget hvis man ikke har øjenkontakt når de snakker med en, eller at man er asocial hvis man sidder med sin telefon under en samtale. Og jo, jeg kan da godt forstå at det er uhøfligt og lidt uopdragent at sidde med sin telefon i selskab med andre, når det bare er for at sidde med den – men, for mig er det et kæmpemæssigt redskab for at hjælpe mig med at være social. Jeg har ofte svært ved at fokusere på en samtale fordi jeg ikke har et filter til at sortere det unødvendige fra. Jeg bruger derfor min telefon til at hjælpe mig med at fokusere på en samtale. Jeg gør det ikke for at være asocial, jeg gør det faktisk for at kunne være social – og hvis jeg ikke gjorde det, så blev jeg nødt til at køre hjem, for når jeg når dertil hvor jeg f.eks. skal bruge min telefon som redskab, så er mine kræfter ved at være brugt op.
Hvorfor er øjenkontakt så vigtigt? Hvorfor går vi så meget op i at øjenkontakt er altafgørende for mundtlig kommunikation? HVIS det var sådan, så ville man jo ikke kunne have en troværdig samtale når man taler i telefon? Og blinde ville man jo så aldrig kunne stole på, for der er der ingen chance for øjenkontakt?

Udover min telefon, så har jeg også diverse ‘dimse’ ting som jeg kan bruge HVIS NU DET ABSOLUT IKKE ER TILLADT MED EN TELEFON. Det er vigtigt at huske på, at selvom jeg ikke kigger på den jeg snakker med, fumler med ting imens eller laver noget kreativ, så lytter jeg stadig. Jeg gør faktisk de ting jeg nu engang gør for at kunne lytte.

Hvorfor kommer ingen til tiden? 

// LÆS DET IKKE SOM “INGEN”, FOR JEG SKAL IKKE GENERALISERE, DER ER SELVFØLGELIG NOGEN DER KOMMER TIL TIDEN  //
Det var et kæmpe problem jeg lagde mærke til da jeg startede på gymnasiet. Hvis man inviterede til fest kl. 20, så kom de fleste først kl. 22 agtigt. Det er lidt irriterende hvis man har budt på mad og de så ikke kommer til tiden -.-
Under denne kategori tilføjer jeg også lige hvorfor det i dag er så skide let at melde afbud? Og det er ikke bare almindelige afbud. Det er afbud på dagen, et par timer inden og nogen gange ingen afbud. I mit hoved er det almen opdragelse at møde til tiden og give besked hvis man enten kommer senere eller sletter ikke kan komme. Det er så let at melde afbud i dag. Du kan bare sende en besked, vupti. Det er med emner som dette jeg savner ‘gamle dage’ – altså før al teknologi. Da mine bedsteforældre var små måtte de fysisk bevæge sig hen til personen og melde afbud. Man mærker ikke konsekvensen af et afbud på samme måde fordi man ikke kan se hvordan modtageren modtager afbuddet.

Hvilket formål har dette?

Navnene på Coca Cola flaskerne?

Hvorfor skal der være random navne på flaskerne? Det stresser mig helt vildt – for hvis ikke mit navn står på flasken, så er det jo ikke min? Jeg skal altid lede efter flasker, hvorpå der står et navn, som nogle i min omgangskreds har. Og eftersom jeg ikke kan se hvad formålet er, så stresser det mig endnu mere 😂

Lus 

Lus er noget fanden har skabt. Jeg siger jer, min barndom har været helt forfærdelig hvad lus angår. HVER GANG der var udbrud af lus i skolen, så ramte det mig. Det behøvede ikke engang at være i min klasse. Det kunne f.eks. være en af min brors klasse der havde det, og så endte det hos mig og ikke hos ham. En periode var det næsten blevet en rutine at skulle kæmmes fordi jeg havde det så ofte. Jeg er heldigvis ‘vokset fra det’ – og gudskelov for det. Men, det satte allerede dengang tanker igang – hvad er formålet med lus? Det er jo ikke fordi de er en del af fødekæden (tror jeg da?). De bliver ikke spist af andre dyr – og de spiser heller ikke andre dyr? Er de bare sat i verden for at irritere? 😄
Udover lus, så er der også myg. Hvad er deres formål? Andet end at være skide irriterende? 😂

Har I nogle ting der undrer jer? Noget hvor I tænker; “hvad er formålet”? Har jeres tanker strejfet nogle af de ting som jeg har skrevet her i indlægget?
Lad mig høre, det kunne være hyggeligt og høre om I andre har noget 😀