Jo ældre, jo sværere

Jeg har efterhånden været afsted utallige gange på orkesterrejser, og i år skal jeg afsted igen. Det er ikke nogen hemmelighed at der altid har været lidt nerver inden jeg skulle afsted og lysten til at aflyse har også næsten altid været der. Men, jeg må ærligt indrømme, at jo ældre jeg er blevet, jo sværere er det for mig at overskue sådan en tur. I takt med at jeg er blevet ældre, har jeg jo også fået mine diagnoser, forventninger til mig er steget og generelt synes jeg bare det er hårdt. Jeg er jo ‘voksen’, og så skal man også kunne klare alt – og det kan jeg bare ikke.
– eller jo, det kan jeg godt, men det kræver overarbejde, og det har jeg lært ikke er det værd? Det er igen den fine balance mellem overarbejde og hjælp der kommer i spil her. Skal jeg bare springe ud i det og være på overarbejde, eller skal jeg forsøge at få hjælp til/undgå de svære ting og så ikke være på overarbejde?

Jeg skal til Bornholm med skoleorkesteret fra søndag den 30/6 til fredag den 5/7. Jo tættere vi kommer på, jo mere presset og stresset bliver jeg. Vi har fået et skema over koncerterne der skal spilles, men det er også det. Jeg har så svært ved at være i, at jeg ikke aner hvad der skal ske de resterende timer? Tirsdag skal vi f.eks. spille koncert kl. 17 der hvor vi skal bo – men hvad skal der så ske indtil klokken 17? Og hvis vi skal spille en koncert kl. 12 et sted på øen, hvornår er der så afgang med bussen? Jeg prøver virkelig på bare at lade mig følge med, men nu har jeg lært at passe på mig selv, så det er ikke så let bare at køre på hele tiden som jeg gjorde før. Jeg er så ked af det. Jeg er så ked af at jeg ikke bare kan være ‘normal’ som de andre. Ked af at jeg har brug for ro og struktur når det ikke er muligt for mig at få. Ked af at jeg ikke bare kan springe ud i det. Ked af altid at være besværlig for mine medmennesker. 😔

Lige nu er jeg på det punkt, hvor jeg overvejer om jeg simpelthen bliver nødt til at sige jeg ikke kan komme med på sådan nogle ture mere – og det er også bare hårdt, da jeg så gerne bare vil kunne som alle andre. Jeg er så presset, stresset og ked. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre 😫

Jeg har ikke så meget mere at skrive, havde bare brug for lige at komme ud med det.

• Hvis du/I har nogle råd til hvordan jeg kan gøre turen mindre stressende, så skriv endelig til mig. Jeg har brug for hjælp til at finde ud af hvad jeg skal gøre inden jeg bryder helt sammen pga. det. Eller, jeg er brudt sammen, så jeg har virkelig brug for en form for hjælp til at komme igennem det her. ♣