Dette er del 4 (og sidste) i ‘SKOLE – MINE behov, MINE strategier, MIN historie’-serien. Dette 'afsnit' handler om den undervisning som JEG giver. Min elev har været med i skrive- processen og har givet lov til at udgive dette. Del 1 kan læses her ( Indledning og folkeskole) Del 2 kan læses her (Gymnasiet, 1.-3.g) Del 3 kan læses her (Mit 4.g år) I forbindelse med skoleorkester om torsdagen underviser jeg en pige i trompet (på 11-12 år tror jeg). Jeg har haft en del elever igennem tiden. Nogle har været yderst forfærdelige og energi drænende for mig at undervise og andre har været skønne og spiller skide godt den dag i dag. Med hende jeg underviser nu, er det næsten uhyggeligt. Hun minder simpelthen SÅ meget om mig, at det skræmmer mig (dog på den gode måde). Hun er FULDSTÆNDIG som jeg var i den alder – altså, som i fuldstændig. Jeg kan læse hende...

(Jeg skrev indlægget allerede i mandags, så "i dag" svarer til mandag......... for lige at undgå forvirring) Så er orkesterstævnet for 2019 overstået. Weekenden ligger ALTID den sidste weekend i oktober, så det er jo rigtig dejligt at jeg allerede nu kan begynde at forberede mig til næste år 😄 Hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal jeg, for andet ville være dumt….), så havde jeg OVERHOVEDET ikke troet at weekenden ville blive så hård som den har været. – men, trods den har været hård, så har den været RIGTIG god. Virkelig god. Da jeg for næsten to måneder siden måtte tage en lille orlov grundet min skulder, troede jeg faktisk jeg ville være tilbage til at kunne spille med i weekenden, men bare ikke marchere med lørdag formiddag. Men, der er sket så meget – men alligevel ingenting – i forhold til min skulder og evt....

Jeg har efterhånden været afsted utallige gange på orkesterrejser, og i år skal jeg afsted igen. Det er ikke nogen hemmelighed at der altid har været lidt nerver inden jeg skulle afsted og lysten til at aflyse har også næsten altid været der. Men, jeg må ærligt indrømme, at jo ældre jeg er blevet, jo sværere er det for mig at overskue sådan en tur. I takt med at jeg er blevet ældre, har jeg jo også fået mine diagnoser, forventninger til mig er steget og generelt synes jeg bare det er hårdt. Jeg er jo ‘voksen’, og så skal man også kunne klare alt – og det kan jeg bare ikke. – eller jo, det kan jeg godt, men det kræver overarbejde, og det har jeg lært ikke er det værd? Det er igen den fine balance mellem overarbejde og hjælp der kommer i spil her. Skal jeg bare...

*Dette indlæg er skrevet for længe siden, men har haft så meget at se til så fik det aldrig udgivet – men bedre sent end aldrig, ikke? 😅*  Jeg har skrevet om flyverne før og jeg gør det igen – for hold da op hvor er jeg stolt af at være en del af Flyverhjemmeværnets Musikkorps Kolding. Lørdag den 11.maj stillede vi op i Aamuk, som er en musikkonkurrence i Aalborg! Vi stillede op i A-rækken. Vi har fået nogle kommentarer på, om det ikke var liiidt for ambitiøst at stille op i A-rækken = hentydning til at vi nok ikke var gode nok til den række 😉 Men dem der har sagt det, de kan pakke sammen og tage hjem! FOR VI KOM FANDME PÅ EN 3.PLADS!!!!! Vi fik en 3.plads og det er vildt. Vi slog et orkester som have vundet DM for ikke så længe siden! Vi spillede pisse...

Det har været en crazy uge i sidste uge. Jeg har super meget at se til for tiden, og jeg havde da også lige et mindre sammenbrud fredag aften. Som udgangspunkt, så havde jeg på planen fire koncerter i denne weekend. Én fredag formiddag i Aabenraa, en lørdag formiddag i Fredericia, lørdag aften i Haderslev og så en søndag middag på Skamlingsbanken. Dog, så havde jeg sammen med flyverne aftalt, at jeg ikke skulle med lørdag morgen, da det måske lige ville blive for meget for mig. Jeg ville ønske jeg bare kunne tage afsted til arrangementer og stadig have kræfter til overs – men sådan er det sjældent, og det synes jeg også er vigtigt at vise! Fredag aften havde jeg det ikke særlig godt. Jeg var SÅ træt. Jeg har ikke kunnet sove i meget længe efterhånden, og jeg tror bare jeg nåede til dét punkt, hvor jeg...