Motivation til at komme op om morgenen

Folk siger altid til mig når jeg siger at jeg har svært ved at stå op om morgenen: “Du skal bare finde noget at stå op til”. Det lyder så let.. Men det er det virkelig ikke. Jo, selvfølgelig skal man have noget at stå op til – men det skal også være noget du gider og noget du kan holde til. Nu har jeg lige arbejdet i et par uger, og det gavnede mig overhovedet ikke at stå op kl. 7 hver morgen og tage på arbejde. Jeg var totalt smadret da jeg kom hjem mellem 12-12.30. Jeg gik direkte hjem i bad og så i seng. Jeg sov indtil jeg skulle noget. Det kunne snildt blive en “middagslur” på 4 timer – og jeg var stadig så træt, at jeg sov omkring kl. 21 hvor jeg tager medicin. Jeg havde en snak med min far og min kontaktperson...

Forståelse fra omgangskreds gør alt meget nemmere

Jeg var i weekenden til en rund fødselsdag ved én af min mors rigtig gode veninder. Fødselsdagen skulle holdes i Århus, ca. 180 km væk fra hvor jeg bor. Det vil sige, at det næsten var et heldags arrangement, da der også går omkring 4 timer på transport frem og tilbage. På det sidste har det været meget svingende med hvordan jeg har haft det. Jeg var meget træt den lørdag vi skulle afsted, men da min mors veninde var blevet nødt til at melde afbud til min 20 års/studentergilde i august, blev jeg nødt til at tage med – både for hendes, men også for min egen skyld. Da jeg ankom til fødselsdagen sagde jeg hej og hvad man nu ellers gør når man er godt opdraget. Da jeg havde sagt hej gik det stille og roligt ned af bakke.  Når først jeg bliver presset, så kommer der nogle OCD lignende...

Kort lille update

Først, så læs indlægget Line, Hvem er hun?, det giver lidt fortælling om hvem jeg er – og hvordan jeg havde det i juli 2016, inden indlæggelse, student, Asperger diagnose etc. Der kommer et nyt indlæg om hvad der sker nu, og “hvem er Line nu” agtigt. Jeg har en masse ting jeg skal til at lære for at klare mig selv. Ting som jeg set i bakspejlet fik hjælp til af min mor uden at vide det, men da jeg mistede hende forsvandt hun og denne almindelige hverdagsstøtte samt angsten for at gøre disse ting tog til. I februar 2017 blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling og var der til den 17. maj. Sidst i april blev jeg testet for Aspergers, og blev testet “positiv”. Det har som sådan ikke ændret særlig meget for mig, men det har ændret meget for min omgangskreds og hvordan de skal håndtere mig. Jeg...