Motivation til at komme op om morgenen

Folk siger altid til mig når jeg siger at jeg har svært ved at stå op om morgenen: "Du skal bare finde noget at stå op til". Det lyder så let.. Men det er det virkelig ikke. Jo, selvfølgelig skal man have noget at stå op til - men det skal også være noget du gider og noget du kan holde til. Nu har jeg lige arbejdet i et par uger, og det gavnede mig overhovedet ikke at stå op kl. 7 hver morgen og tage på arbejde. Jeg var totalt smadret da jeg kom hjem mellem 12-12.30. Jeg gik direkte hjem i bad og så i seng. Jeg sov indtil jeg skulle noget. Det kunne snildt blive en "middagslur" på 4 timer - og jeg var stadig så træt, at jeg sov omkring kl. 21 hvor jeg tager medicin.

Jeg havde en snak med min far og min kontaktperson sidste dag omkring det at stå op om morgenen. Inderst inde, så skammer jeg mig over først at stå op kl. 9 eller kl. 10 hver morgen.. Jeg skammer mig, fordi jeg føler det ikke er 'acceptabelt' fra samfundets side at man som 20-årig ikke står op kl. 7 og tager på arbejde eller i skole. At man som 20-årig står op til ingenting. - det er uden tvivl det jeg har brug for. Ro. Så hvorfor bekymrer jeg mig over hvad 'samfundet' tænker om mig/folk som mig? Hvorfor bekymrer jeg mig om noget som jeg ikke engang aner er sandt? Jeg ved jo ikke hvad samfundet tænker om mig - OG OM de overhovedet tænker sådan noget mig? Jeg ved at min omgangskreds og dem der kender mig kalder mig en fighter og synes - og fortæller mig ofte - at jeg er sej. Hvorfor kan jeg ikke lytte til dem? Samfundet ved jo ikke hvad jeg har gået igennem og hvilke kampe jeg har kæmpet hele mit liv og især på det sidste? Hvorfor vægter deres eventuelle meninger højere end mine bekendtes? Det er noget jeg skal arbejde med, og det er vi igang med :)

For mig er det fremskridt bare at stå op. Jeg kan huske, at efter min mor døde blev jeg i sengen - hele dagen. Det kan man kalde "ikke at stå op". Jeg havde det elendigt. Jeg ville ikke gå gennem én dag mere uden hende. Somme tider så jeg netflix, andre gange lå jeg og stirrede ud i luften og sommetider sov jeg. 'Netflixede', stirrede eller sov dagene væk.

Snakken med min far og min kontaktperson gjorde, at jeg faktisk nu er fløjtende ligeglad hvad tid jeg står op. Jeg står op på de dage jeg kan og på de dage jeg ikke kan, gør jeg ikke. Og hvad så? I 20 år har jeg holdt mig på benene, slæbt mig afsted til aftaler når jeg egentlig ikke havde overskuddet til, gjort ting jeg ikke 'kunne' grundet min Asperger - er det ikke ok at jeg så tænker på mig selv? Jeg er glad for at der folk der kan fortælle mig hvordan det fungerer og at jeg har brug for at tænke på mig selv. Jeg har brug for at få at vide at de forestillinger jeg ofte har om andres tanker for det meste bare er mine egne forestillinger og ikke hvad de reelt er. Det er rart at tænke på sig selv sommetider. Når jeg står op der kl. 9 eller 10, behøver jeg ikke en middagslur - som jeg iøvrigt har taget lige så længe jeg kan huske. Jeg kan vente med at gå i seng til jeg faktisk skal i seng. Det er rart og det er noget nyt.

Jeg skrev i mit indlæg FORSTÅELSE FRA OMGANGSKREDS GØR ALT MEGET NEMMERE at jeg fik lukket op for nogle af mine 'drømme/tanker' om ting jeg gerne vil. Jeg ved godt det kun er onsdag i dag, så der er kun gået 4 dage siden festen i lørdags... men, jeg har de sidste par dage været motiveret til at stå op. Motiveret til at stå op og arbejde videre på nogle af de projekter. Jeg fik skrevet den første sangtekst til 'Min Historie' igår. Teksten handler om oplevelsen fra det døgn hvor min mor døde. Jeg har pt. kaldt den "Et Døgn I Mareridt". Når jeg normalt skriver sange, går jeg meget op i at andre også skal kunne bruge dem. De bliver derfor ikke så personlige, da det skal være noget andre mennesker skal kunne relatere til. Disse sange bliver dog helt anderledes. Det bliver som sagt MIN HISTORIE og hvordan jeg oplevede det. Jeg fik også lavet min IDE MAPPE, hvor alle mine ideer kan komme hen så de er samlet et sted. I dag har jeg fået skrevet et indlæg her samt fundet masser af nye ideer til hvad jeg kan skrive om i fremtidige indlæg.

Det er min motivation til at stå op om morgenen lige nu. Det betyder ikke at jeg kommer op hver morgen, men de dage jeg gør, er det dejligt. 😊

Krammer og møsser