Aalborg musikkonkurrence 2019 (Aamuk)

*Dette indlæg er skrevet for længe siden, men har haft så meget at se til så fik det aldrig udgivet - men bedre sent end aldrig, ikke? 😅* 

Jeg har skrevet om flyverne før og jeg gør det igen – for hold da op hvor er jeg stolt af at være en del af Flyverhjemmeværnets Musikkorps Kolding. Lørdag den 11.maj stillede vi op i Aamuk, som er en musikkonkurrence i Aalborg! Vi stillede op i A-rækken. Vi har fået nogle kommentarer på, om det ikke var liiidt for ambitiøst at stille op i A-rækken = hentydning til at vi nok ikke var gode nok til den række 😉 Men dem der har sagt det, de kan pakke sammen og tage hjem! FOR VI KOM FANDME PÅ EN 3.PLADS!!!!!

Vi fik en 3.plads og det er vildt. Vi slog et orkester som have vundet DM for ikke så længe siden! Vi spillede pisse godt, virkelig.

Udover at spille os til en flot 3.plads, så vandt vores kære dirigent, Thomas, også prisen for bedste dirigent i A-rækken – og det har han også fortjent. Virkelig. Der er mange ting ved Thomas som gør at han helt klart fortjener den pris. For det første, så er han fuldstændig dedikeret! Han er en stor faktor for den udvikling orkesteret har gået igennem! For det andet, så har han et hjerte af guld og en tro på sine medmennesker, som løfter selvtilliden rigtig meget rundt omkring i orkesteret. For det tredje, så har han bare et godt øre for musikken.

Jeg er så heldig, at jeg har fået et venskab til Thomas – og selvfølgelig hans kone, Mona ;). Jeg ønsker for alle mennesker derude, at de har/får nogle mennesker som Thomas og Mona i deres liv 😊

Det var en rigtig lang, men god dag i lørdags. Jeg tog afsted hjemmefra 7.45 og var hjemme omkring kl. 02.00.

Mødtes med Karina i Rødekro, og så kørte vi sammen til Kolding hvor vi resten af vejen skulle køre med bus. Jeg startede turen med at vrikle rundt på min fod og vælte med et brag – bogstaveligtalt. Jeg havde lige fået stukket gong gongen i hånden og fået at vide at jeg ikke måtte stille den på jorden når jeg kom om til bussen… Jeg tror jeg nåede at gå 20m, og så træder jeg i et hul og vælter… Det var ikke lydløst. Jeg havde ondt i højre fod (og det har jeg stadig), slog mit venstre knæ, som også stadig gør ondt, og så var jeg forskrækket oveni. Et eller andet sted, så er det altså bare typisk mig… Efter lige at have sundet mig, så steg jeg ombord på bussen og turen gik mod Nørresundby. Det var en lang bustur, men det var i godt selskab, så det gik nok. Vi ankom deroppe ca. 11.30 og så blev vi indkvarteret i vores lokale. Vi skulle først spille koncert kl. 16.30, så vi var i god tid. JDer var kun et lokale som der skulle spilles i, så det var meget stille og roligt. Man kunne gå ind i salen og høre, eller man kunne sidde udenfor og høre koncerterne. Døren var nemlig åben, så man kunne komme og gå som man ville. Tiden nærmede sig hvor vi skulle mødes til opvarmning så jeg måtte hellere få klædt om. Det var min første koncert i den civile uniform (som jeg i øvrigt havde været ved at gå ned med stress over, da jeg havde fået uniformen onsdagen inden, og den derfor ikke havde været med i min planlægning af dagen) og det gik så fint!.

Vi spillede så fedt. Altså, jatak! Der var en fokus som aldrig før, det var fedt. Efter vi havde spillet vores koncert, så var der stadig et par orkestre der skulle spille. Da alle var færdige var der aftensmad, gallakoncert og præmieoverrækkelse. De var desværre blevet meget forsinkede i løbet af dagen, så vi blev nødt til at køre efter gallakoncerten, da vi skulle overholde chaufførens køre/hvile-tider. Det betød at mange af os ikke var til stede da vi vandt 3.pladsen – men da nyheden nåede bussen, så steg humøret gevaldigt ;).

Udover at vi fik en 3.plads i A-rækken, så fik Aabenraa Brassband en 2.plads i B-rækken og Den Sønderjyske Garde en 3.plads i C-rækken!

[caption id="attachment_590" align="alignnone" width="1500"] Aabenraa Brassband[/caption] [caption id="attachment_591" align="alignnone" width="1500"] Den Sønderjyske Garde[/caption]

Efter at have været afsted næsten to gange hver weekend i de sidste tre måneder, er det rart at have spillet det sidste arrangement med skoleorkesteret i dag til Holbøl ringridning, Jeg har et enkelt arrangement tilbage med flyverne før jeg tager til Bornholm med skoleorkesteret i uge 27. Derefter er der kun Aabenraa Ringridning tilbage! Jeg har spillet rigtig meget i 'kalender år', det dejligt 😊❤️