Særinteresser?

Man siger jo ofte at folk med autisme har en særinteresse. Det kan være den samme interesse hele livet igennem eller den kan skifte til at være forskellige ting i perioder. Jeg har længe tænkt over hvad der kunne være min særinteresse. Stort set alle der kender mig siger at det er musik som er min særinteresse, men jeg ved ikke om jeg er enig. Jo, jeg spiller musik, hører musik, laver musik osv., men så kan jeg heller ikke mere. Jeg kan alle tingene på et basis niveau, men er ikke vildt talentfuld på nogle punkter inden for musikken. Jeg spiller en hel del instrumenter, men igen, så er det kun ’grund’ ting jeg kan. Jeg spiller mere eller mindre til dagligt trompet, flygelhorn, cornet, guitar og klaver. Udover det, så har jeg engang imellem spillet lidt trommer, saxofon, vibrafon, og så vil jeg gerne i gang med at spille violin. Jeg aner ingenting om gode musikere, jeg har kun lidt viden om teorien omkring musik osv. Da jeg startede på gymnasiet i 2013 havde jeg spillet musik siden 2006, og jeg kunne ikke andet end at læse noder… Jeg vidste faktisk sletter ikke at der var noget hed akkorder, f-nøgle etc. Det var faktisk også først da jeg startede i gymnasiet at jeg fik lysten til at spille trompet tilbage, da jeg begyndte i statsskolens bigband. Jeg var på efterskole begyndt at spille guitar, så det ville jeg spille der, eller var det klaver, eller trommer? Ihvertfald, så var jeg alt for flyvsk og kunne ikke fokusere på et instrument. Nu jeg tænker tilbage på det, så tror jeg, at grunden til jeg ikke bare fokuserede på at lære ét instrument til perfektion, det skyldes min formentlige ADHD. Jeg har altid skullet have så mange bolde i luften på en gang, og når jeg prøvede at fokusere på et instrument, så blev det for kedeligt og jeg gik derfor i gang med noget andet. Jeg tror dog også at mine ’fremtidsplaner’ som jeg havde engang gjorde, at jeg ville lære så mange instrumenter som muligt. Jeg ville nemlig gerne være musiklærer på en efterskole, og der ville det helt klart være bedst at kunne spille grundtingene på flere instrumenter, end at være ekstremt god til ét instrument. Nu hvor jeg er blevet lidt ældre og er begyndt at spille med nogle lidt mere professionelle og erfarne end i skoleorkesteret, så er jeg næsten lidt flov over hvor lidt jeg kan og ved… Næsten alle instrumenter jeg kan spille er selvlærte. Jeg har måske lige fået en kort introduktion, og så har jeg ellers bare øvet mig. Jeg kan huske da jeg startede til trompet i Skoleorkesteret for mange år siden. Vi var fire eller fem elever til den samme lærer. Jeg øvede mig HELT VILDT, og var derfor LANGT foran de andre, og blev derfor sat i mit eget lokale hver torsdag for at spille, mens de andre fik undervisning. Jeg kom rigtig hurtigt op i det store orkester fordi min bror spillede trommer, og det blev for meget transport for vores forældre hvis de skulle hente os på to forskellige tidspunkter. Selvom jeg ikke kunne spille, så forsøgte jeg alligevel at spille med, og det var sådan jeg lærte at spille trompet – så startede jeg i Flyverne i 2017 og fandt ud af at jeg ikke kan noget som helst (sådan føler jeg det). Jeg har ingen teknik, for hvor skulle jeg have lært det fra? Jeg kan ikke kontrollere min luft hvis ikke instrumentet er foran mig. Jeg kan ikke spille på kun mit mundstykke eller buzze med mine læber – og det kan de alle i Flyverne og vi gør det ret tit -.-  Det bider mig lidt bagi i at jeg ikke har fået undervisning, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Niveauet er højt – og ofte over mit niveau (synes jeg ihvertfald selv) – men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg har ingen undervisning at trække på, ingen teknik, ingen smarte fiduser..

Lille collage med mig og min opvækst med trompeten. Fra min første solo i Skoleorkesteret i 2009 til Silkeblæs i 2018 hvor jeg med Flyverne fik en 3.plads

Noget andet, så tror jeg heller ikke  jeg havde tid til at have ’musik’ som særinteresse – jeg brugte nemlig RIGITG meget tid og kræfter på at tilpasse mig i den neurotypiske verden. Så meget, at jeg faktisk selv vil mene at min særinteresse har været at passe ind – hvilket giver poter i dag. Jeg har brugt timer, dage, ja ikke mindst år på at lære at læse og forstå neurotypiske. Brugt tid på at lære ordsprog, metaforer, kropssprog, ansigtsudtryk og signaler.

Konklusion er, at jeg nok ikke har særinteresse for ’materielle ting’ eller en ’hobby’, men jeg har masser af interesser/ting jeg ’bare’ er god til

Jeg er rigtig god til at huske sangtekster. Jeg er interesseret i mærkelige sange, børnesange (læs; sange som voksne ikke burde høre), youtube – generelt hvad folk yngre end mig følger med i.
For mig giver det mig det, at jeg kan komme på niveau med de yngre, og dermed også gøre dem trygge ved mig. Jeg er meget fokuseret på at være der for de yngre og være en tryghedsbase, og det hjælper min interessere for ’ungt content’ på. Min interesse i livet er at hjælpe andre, være et godt menneske, og så være anderledes 😅 Jeg kan godt mærke forskel på, når jeg interesserer mig for noget, og når jeg ikke gør. Det siger mig intet når folk snakker om noget der ikke interesserer mig, og jeg bliver ekstremt ked af det når folk ikke deler samme interesse som mig 😊 Så det er lidt mærkeligt det hele! 😀