FOREDRAG MED PETER LUND MADSEN OG ANNE SKOV JENSEN

I går var jeg til foredraget ’Den fantastiske hjerne og autisme set indefra’. Det er Peter Lund Madsen og Anne Skov Jensen som afholder disse foredrag. Alt i alt, så var det et godt og spændende foredrag – i hvert fald anden halvdel efter pausen. Jeg vil ikke som sådan gå i dybden med hvad de snakkede om, da man selvfølgelig skal betale hvis man gerne vil se og høre deres foredrag. Men, jeg vil fortælle lidt om opbygningen, og hvordan jeg oplevede det og hvad jeg har fået ud af det.
De første 50 minutter er Peter der snakker omkring hjernen og autisme – eller faktisk mest bare om hjernen. Hjernen er en spændende ting i sig selv, så selvfølgelig havde jeg set frem til at høre om hjernen – men så sandelig også at skulle høre om det fra selveste Peter Lund Madsen… Der var dog rigtig mange ting som gjorde, at jeg havde ekstremt svært ved at koncentrere mig om det han sagde. For det første, så var der problemer med hans mikrofon som gjorde, at man kunne høre ham puste hele tiden, eller også var det så svagt at jeg ikke kunne høre hvad han sagde. Jeg forsøgte virkelig at fokusere på at høre og forstå hvad han sagde, men jeg blev hele tiden afbrudt af hans pusten i mikrofonen, ambulance med udrykning der kørte på gaden, folk der hostede rundt omkring og ja – så har jeg bare svært ved at sidde stille så længe.. Udover at jeg knapt kunne høre ham, og derfor brugte mange kræfter på at fokusere, så kunne jeg heller ikke se ham… Jeg har aldrig været god til det der med bare at lytte uden at se på noget. Jeg har brug for at se på folk når de snakker – har jeg fundet ud af nu. Jeg har i hvert fald lettere ved at fokusere når jeg kan se på dem der snakker. Det jeg fik med han fortalte, var egentlig ganske fint og brugbart. Selvom jeg faktisk allerede vidste det meste. Han snakkede om noget med hjernen, som jeg ikke fik men, men de ting hvor det var ’relevant’ jeg lyttede (f.eks. ved angst) vidste jeg faktisk alt det han sagde. Den psykolog jeg havde på ambulant psykiatrisk brugte en del tid på at fortælle mig hvad der sker inde i hjernen når man får angst. Så jeg vil sige, jeg lærte ikke som sådan noget nyt af ham, men fik bare genfortalt ting jeg vidste (som jo aldrig er en dårlig ting).

Det var godt at få pause. Vi sad meget tæt og der var varmt. De fleste gik ud fra rummet i pausen, men jeg blev inde i rummet. Jeg kunne ikke rigtig magte at skulle gå ud for at mærke forandring i luften, for så at komme tilbage til det klima jeg lige havde vænnet mig til. I pausen kom jeg til at snakke med en veninde og en tidligere lærer fra gymnasiet. Det var dejligt at snakke med min lærer igen. Hun har hjulpet mig rigtig meget med det faglige, da jeg gik til læsevejledning ved hende – ikke fordi jeg ikke kan læse, men fordi hun skulle hjælpe med at strukturere min lektielæsning, samt lære mig at tage noter uden at tage noter af alt det jeg læste. (alt dette inden jeg fik min diagnose)
…. under min lektielæsning løb jeg ind i det problem med, at man ’bare’ skal understrege og tage noter af det VIGTIGE. Men hvad er det vigtige? Jeg kunne ikke skelne mellem ’vigtig viden’ og ’ligegyldig info’, så jeg tog bare noter af alt = skrev præcis det samme som stod i bogen i mine noter. (ja, jeg har rigtig mange siders noter 😉) Hun er en skøn kvinde, så det var rart at snakke med hende igen 🙂
Efter pausen skulle Anne snakke om sit liv. Hun har selv en Asperger diagnose. Det fangede mig meget mere, det må jeg ærligt sige. Og jeg kunne bare nikke genkendende til det meste af det. Jeg havde to familiemedlemmer med, og det var også rart at se de fik noget ud af det. Men faktisk også lidt rart at de kunne se mig i nogle af tingene som hun fortalte om. Der er dog lige en sjov ting Anne sagde (som jeg egentlig i forvejen havde tænkt mig at lave et særskilt indlæg omkring snart), som jeg vil fortælle om. Mandag aften gik jeg hjem fra en koncert, hvor jeg gik og optog nogle videoer til ’snapchat’ (dem der ikke ved hvad det er, så er det en app på telefonen, hvor man kan sende film og billeder til hinanden som forsvinder igen efter et antal sekunder). Jeg gik egentlig bare og snakkede med mig selv, men også for at dem jeg nu er venner med på snapchat kunne følge med i mine tanker. Jeg fortalte at jeg synes gåture var ulogiske – og præcis det samme gjorde Anne i hendes del foredrag.! Jeg sad bare og smilte for mig selv tænkte; ”fedt, så er jeg da ikke ene om at synes det”. Det var lidt sjovt, hihi

Til sidst vil jeg sige, at hvis dem/jer der var at høre mit foredrag har fået noget ud af mit foredrag på samme måde som jeg har fået noget ud af Annes del af foredraget, så er jeg dælme stolt af mig selv, og kan give mig selv et klap på skulderen. Hvis jeg gør en sådan forskel for jer der læser med, som noget af det Anne sagde i går har gjort for mig, så har jeg virkelig fundet mit kald i livet, og vil de her foredrag endnu mere end før.
Alle de søde kommentarer jeg har fået efter mit foredrag er gået lige i hjertet og lige i ’motivationsmaskinen’ i mig. Så mange tak for jer der har taget jer tid til at skrive til mig med feedback og rosende ord <33 Det varmer mere end I tror at få et eller andet sted bekræftet at man gør en forskel!

Lige for at komme med en update; I har ikke hørt fra mig i længe, og det beklager jeg meget – både på jeres, men så sandelig også på mine egne vegne. Jeg må bare erkende, at jeg pt. har ramt bunden og er endt i en nedsmeltning/sammenbrud. Min hjerne har været – ja enten alt for fuld eller helt tom – så jeg har ikke kunnet sætte mig ned og skrive. Jeg har ikke kunnet finde noget at skrive om, og jeg har heller ikke haft kræfterne til at sætte mig ned og skrive. Det gør mig faktisk rigtig ked af det, for jeg elsker at skrive! Og når jeg ikke kan overskue det, så ved jeg også bare at det står skidt til.

Jeg er så småt på vej op igen – da jeg jo har skrevet dette indlæg – men jeg tager det lige stille og roligt. Det tager tid, og jeg skal passe på jeg ikke skyder mig selv i sænk igen inden jeg kommer op.  Jeg har heller ikke noget internet i lejligheden endnu, og det gør også bare hele processen til at lægge noget op på bloggen mere uoverskueligt, da jeg først skal sætte min telefons internet til osv..

Jeg håber I får en god dag, og en god weekend når I når dertil <3

Krammer og møsser