Tilbage igen efter ferien

Efter at have holdt lav profil samt holdt ferie, så er jeg ved at være tilbage igen  Jeg har været i USA med min bror og far. Det har været virkelig dejligt at komme væk – jeg havde næsten ikke lyst til at tage hjem igen. Jeg skal nu bruge den kommende tid på at sortere i de ting jeg har oplevet, da vi har oplevet SÅ vanvittigt meget. Utrolig mange indtryk som jeg ikke har haft tid til at bearbejde på turen JHeldigvis har vi en masse billeder – det gør det lidt nemmere for mig at holde styr på oplevelserne.

Jeg vil ikke skrive så forfærdelig meget om selve turen, men mere om hvordan jeg og mine nærmeste har håndteret mine behov. Vi har også oplevet alt for meget til at det vil kunne være i et indlæg, hehe. (Hvis I gerne vil høre hvad vi har lavet, så skriv endelig i kommentaren, så laver jeg et indlæg om det).
Det har været en sej omgang for os alle tre. Det var vores første (ordentlige) familie-ferie siden min mor døde. Vi har som familie været på ferie sammen rigtig mange gange alle fire da hun levede, så det har bare følt forkert kun at skulle tre mand på ferie. Efter ca. tre år, så følte vi os klar til at prøve at tage af sted. Vi har snakket om denne tur til USA i rigtig mange år efterhånden. Faktisk, så snakkede mine forældre om turen, ikke mindre end et par timer inden mor døde – nu fik vi endelig gjort det.
Min far har en helt fantastisk ven, Peter, som har været bosiddende over there i lang tid efterhånden og stiftet familie derovre også. Min far og Peter lærte hinanden at kende da de var unge knægte og derfor har Peter og hans familie været en del af mit og min brors liv altid. Når de har været i Danmark for at besøge  Peters forældre, så har vi også lige mødtes og sagt hej og spist en middag sammen. Nu var det endelig vores tur til at besøge dem, og det var nok det jeg så mest frem til.

På sådan en tur, hvad har jeg/vi så gjort for at gøre det lettere for mig – både før, men også undervejs? For det første, så var jeg ikke som sådan med til planlægning af turen. Sådan noget med kultur og storbyer og sådan det siger mig ikke noget. Jeg havde på den måde derfor ikke det store behov for at bestemme ting vi skulle ud og se. (Stod det til mig, så havde jeg med glæde tilbragt alle 14 dage hos Peter og dem ;)). De andre planlagde så hvad vi skulle se og sådan, og jeg fulgte bare med. Selvfølgelig, så blev jeg spurgt om jeg ville diverse ting, men ved at de finder nogle seværdigheder og spørger om jeg vil med, så slipper jeg for flere 100 valgmuligheder og skal kun sige ja eller nej til det de spørger mig om. Jeg vidste med sikkerhed hvornår vi skulle rejse, men planerne på turen, dem havde jeg kun anelser om. Trods et skrigende barn i stort set alle 13 timer af den længste flyvetur, så gik turen ok. Min bror ordnede det med at svare på hvad jeg ville have at spise og drikke. De sørgede for jeg kom op fra sæderne og gik en lille tur i flyet så jeg ikke bare sad stille hele tiden. Men, da vi landede… Hold op jeg blev skidt. Det var nok en blanding af ikke ordentlig mad, ikke nok vand at drikke og udmattelse. Så vidt jeg husker, så havde vi næsten været på farten i 24 timer, hvor jeg heller ikke havde fået min medicin, da vi jo skiftede tidszoner og jeg kunne derfor ikke finde ud af om jeg skulle følge den danske eller amerikanske tidszone.. Vi stod riiiiigtig lang tid i kø for at komme ind i landet efter vi var landet. Jeg var så udmattet og skidt at jeg ikke vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var så tæt på at græde da vi stod i køen. At stå så lang tid med så mange forskellige mennesker omkring mig når jeg har det psykisk – om ovenikøbet også fysisk skidt, det var ikke en særlig god kombi…  Peter var så sød at han var kommet hele vejen til lufthavnen for at køre med os hjem. Det synes jeg var rart, for så skulle vi ikke lede efter det sted hvor vi skulle hente vores bil som vi havde lejet, da Peter vidste hvor det var. Jeg havde det rigtig skidt, så jeg tvang mig selv til at sove i bilen hen til Peter. Det gav lige en lur på et par timer. Da vi kom hjem til Peter fik de noget vand i mig og jeg fik også noget at spise efter rundvisning af deres grund.. Jeg gik fuldstændig kold da vi gik i seng. Jeg sov helt stille i samme stilling hele natten! (jeg sover meget uroligt normalt).
Egentlig, så havde vi aftalt hjemmefra, at jeg skulle sove alene og min far og bror skulle sove sammen. Men af andre grunde, så endte jeg og min bror med at sove sammen. Jeg manglede til tider at have mit eget rum, hvor jeg kunne trække mig uden at skulle tænke på andre, men jeg synes jeg har klaret det ok – vi har klaret det ok.  Jeg sov altid lidt længere end de andre, så kunne jeg slappe af der. De første dage skulle vi være hos Peter og gud-ske-tak-og-lov for det. Den reelle plan var at vi allerede skulle være på farten der, men da Peter havde brug for hjælp til en fest i weekenden der kom, så blev vi hos ham. De første dage var så egentlig afslapning så jeg/vi også lige kunne nå at komme os over den lange flyvetur. Vi var i poolen med noget af familien om dagen og om aftenen skulle vi ud at spise (næsten) hele familien. Britney, som er den ene af Peters døtre, havde fødselsdag den 11.juli og jeg havde den 12.juli, så vi var på japansk restaurant for at fejre vores fødselsdage. Det var en blanding af en kæmpe udfordring og en ’lettelse’. Det var sådan, at kokken stod inde i midten af der hvor man sad, og så stod han og tilberedte og lavede maden der. Der var SÅ meget larm, da der jo var mange forskellige borde, forskellige selskaber og masser af lugte og lyde. Jeg kunne sletter ikke navigere i lydene og jeg kunne derfor heller ikke høre når folk snakkede til mig – når det så er sagt, så sad man sådan at det nok ikke var meningen at man skulle have en samtale… hvilket jo så på den anden side var et win for mig? Men, det var sjovt at blive fejret på amerikansk vis med fødselsdagssang af tjenerne osv. 😀
Det er vidst ikke nogen hemmelighed at det kan være svært for neurotypiske at rejse med neuroAtypiske og omvendt – og det har vi også måttet sande. Mændene ville gerne se så meget som muligt på en dag, og jeg kunne ikke holde til at få så mange forskellige indtryk på en dag. Mændene ville gerne prøve nye steder at spise/nye retter og jeg ville helst bare gerne holde mig til det jeg kendte (som var rigtig svært overthere…). De kunne godt have lidt svært ved at forstå at jeg ikke ville prøve en masse nu vi var derovre. Men ja, hvis jeg havde kræfterne til at prøve nyt mad, se nye ting, opleve anden kultur og være så langt væk hjemmefra på én gang, så havde jeg også gjort det.. Jeg forsøgte at spille safe på maden for at kunne have flere kræfter til at tage alle de andre nye ting ind.  Hvis vi tager turen til USA, så følte jeg der var et kæmpemæssigt pres på mig, at jeg skulle se en masse ting. Det er selvfølgelig blevet til et par gange, hvor far og Jesper er taget af sted uden mig. Èn gang, hvor de tog til Monterey Bay Aquarium og var væk hele dagen og én enkelt aften i Las Vegas. Den dag hvor de tog til akvarium var jeg bare hjemme hos Peter hele dagen hvor jeg var i poolen, solede mig, lavede kryds og tvær samt hyggede med hundene – rigtig afslapning. Om aftenen inviterede Peter mig ud og spise os to og det var hyggeligt og et eller andet sted også afslappende. Han ordnede bestillingen for mig – men fik også lov til at bestemme hvad jeg skulle have 😉. I Las Vegas havde vi været ude hele dagen – og jeg følte også at mændene skulle afsted uden at have mig på slæb, så en aften blev jeg hjemme på værelset mens de var på The Strip og hyggede sig.

Som nævnt tidligere, så havde jeg allermest lyst til at tilbringe alle 14 dage ved poolen hos Peter.. men det følte jeg ikke at jeg ’måtte’. Selvfølgelig, så sagde de alle til mig, at jeg bare skulle blive hjemme hvis jeg ikke kunne rumme det vi skulle – men så ville jeg være ude af fællesskabet og hvad ville folk ikke sige hvis jeg kom hjem og sagde jeg ikke havde oplevet noget? Jeg har det som om jeg skal leve op til andres forventninger om f.eks. en tur til USA. Folk der finder natur, bygninger og storbyer interessante og gribende – det siger mig intet. Det er da cool nok at jeg nu kan sige jeg har været i være i Yosemite, kørt gennem Death Valley med 48,8grader og været i Las Vegas – men det er fordi andre synes det er cool.
– okay, det skal ikke lyde som om jeg ikke har villet se alle de ting vi har set, men bare har gjort det af tvang. For sådan har det ikke været. Selvfølgelig har det været fint at opleve alt det vi har oplevet, men det ville ikke gøre den store forskel for mig om jeg havde set det eller ej. Nu har jeg det med i bagagen og det er fint nok.
Derimod, så synes jeg det er fedt at jeg har været hos Peter og familien. Selvom Peter snakker dansk, så har jeg været nødt til at snakke engelsk med de andre. Jeg er lidt ærgerlig over at det først var 4-5 dage før vi skulle hjem, at jeg begyndte at lukke op og snakke med dem. Men, jeg har svært nok ved at agere i  sociale sammenhænge på dansk – jeg kunne sletter ikke se hvordan jeg skulle kunne agere i sociale sammenhænge på engelsk!?. Men, det lykkedes og jeg var sammen med amerikanerne uden min far eller bror til stede! Jeg spillede forskellige spil, guitar, var i poolen og bare hyggede med dem. Det har for mig været den største oplevelse på turen – og den største succes i meget længe.

Krammer og møsser

LINE PHARAO STEIN

Der kommer lige et par enkelte billeder fra turen.!

Håber I alle har haft en god sommer, for det har jeg 🙂