Opdatering på at være flyttet

Sidste flytte opdatering er helt tilbage fra 22.april. Nu har vi oktober så jeg har boet i lejligheden næsten et halvt år. Jeg er ikke på plads endnu – og jeg tænker at jeg heller ikke kommer det foreløbigt. Jeg skal opbygge mig et hjem med mine egne ting, så det er ikke noget der haster, da jeg har de vigtigste ting og så kommer det andet stille og roligt.

Jeg får rigtig tit spørgsmålene; ”kan du lide at være i lejligheden”?, ”Hvordan er det at bo alene nu”?, ”Hvordan går det med at bo alene”?

Og jeg tænker at jeg vil prøve at besvare dem.

”Kan du lide at være i lejligheden”?,

Først, ja, jeg kan rigtig godt lide at være i lejligheden. Der er selvfølgelig gode og dårlige dage, men alt i alt, så glæder jeg mig til at komme hjem når jeg er ude – og det må vel være gode tegn. Dog, så tager det ekstremt meget energi fra mig at være flyttet til Aabenraa. Som jeg skrev i indlægget med motion som transportmiddel, så føler jeg at forventningen om at jeg skal cykle eller gå til ting i stedet for at køre, er blevet større. Og manner hvor det bare tager SÅ meget energi fra mig hele tiden at skal tænke på hvad andre tænker hvis jeg ankommer i bil… (læs indlægget for at høre om hvorfor motion som transportmiddel er svært for mig).

”Hvordan er det at bo alene nu”?,

Teknisk set, så boede jeg også alene i Bolderslev. Min far flyttede jo til København i februar 2017, så jeg har boet i huset i lidt over et år før jeg flyttede i egen lejlighed. Så på det punkt, så er det lidt det samme som dengang. Det eneste der er en forskel, er at jeg nu bor i mit eget. Når min bror og min far kommer hjem på besøg, så kommer de som gæster i mit hjem og ikke bare ‘hjem’ til deres tidligere hjem 😊 Det er rart at vide at det ligesom er “mig der bestemmer” og at deres besøg er på mine præmisser og at de ikke bare kan gøre hvad der passer dem, men at det også skal passe i mit skema og være ok med mig. Det er de heldigvis meget gode til, så der er ikke noget problem der. Jeg kan godt lide at have dem hjemme og overnatte, men jeg kan også lide at være alene og vide at de ikke bare kan komme uden at give mig besked først 😊

”Hvordan går det med at bo alene”?

Ja, hvordan går det. Det er et godt spørgsmål…. Det er hårdt. For mig er det rigtig hårdt, men nødvendigt. Jeg ville ikke kunne bo med andre (få en roomie) eller bo på bosted. Jeg har brug for ro, men jeg har også brug for somme tider at lægge ALT ansvaret fra mig.. det kan jeg ikk når jeg bor alene, for tøjet skal vaskes, der skal ryddes op og gøres rent… så ja. Det er til dels også hårdt af den grund, at jeg føler mig forfærdelig ensom til tider – meget ofte endda. ”Men Line, du boede jo også alene i Bolderslev, hvorfor var du ikke ensom der?”. Fordi, i Bolderslev havde jeg alle minderne. Jeg havde boet der hele mit liv og det var bare et safespace fordi jeg kendte det og kunne gemme mig i minderne af min barndom (og mest af alt min mor).  Her i Aabenraa har jeg ikke rigtig formået at få minder endnu. Jeg har umiddelbart kun haft 1 person på besøg i lejligheden som ikke er familie eller rigtig gode venner. Faktisk har jeg ikke som sådan haft besøg af familie og rigtig gode venner, de har altid skullet ’arbejde’/hjælpe med noget når de har været her. Jeg har kun haft en på besøg hvor vi har drukket kaffe mens vi sad i sofaen og snakkede. Det var til gengæld vanvittig rart! Både fordi jeg ikke havde set ham i længe og fordi jeg havde manglet at snakke med ham ☺ Jeg havde følelsen af at han følte sig tilpas i mit hjem, og det fik mig til at føle mig tilpas i mit eget hjem. Meget mærkeligt at et besøg fra en anden kan give mig så meget ro bare fordi han/hun føler sig godt tilpas. Men, det betød rigtig meget at han bar spurgte om kaffe, smed sig i sofaen og skiftede stilling mellem at sidde ned og ligge ned. Det var rart 😊

Min yndlings væg er helt klart denne over sofaen – og så også den over spisebordet hvor jeg har fremkaldte billeder hængende og fylde halvdelen af væggen.  Der mangler noget lys i denne side af stuen/spisestuen, men ellers er stuen godt på vej til at være som jeg vil have den <3

Udover at have det fint i lejligheden, så har jeg også de sødeste naboer i opgangen. Jeg har Mads og Louise boende næsten lige ved siden af på samme gade. Jeg har rum nok til at kunne flytte mig når jeg har det dårligt. Jeg bor tættere på det resterende af min familie – så jeg mangler bare at kunne have gæster, og jeg glæder mig til at jeg kan rumme at have besøg så jeg kan få skabt nogle minder! Jeg har faktisk ikke kun søde naboer, jeg har fantastiske naboer. Da jeg flyttede ind i slut april/start maj havde vi generalforsamling i opgangen. Her havde jeg min kontaktperson med, hvor vi sammen fortalte om min Asperger diagnose og hvilke ting som kan være svære. I sidste uge fik min far lige kort nævnt at han havde snakket med dem der bor overfor mig som fortalte, at de havde delt op hvornår man skal gøre ‘vores’ del af opgangen ren. Jeg fik med jeg skulle gøre det den 1.. Jeg fik det selvfølgelig ikke den 1., da jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre osv., så jeg har stresset rigtig meget over det. Men, de skal ikke tro jeg ikke vil gøre det, så jeg valgte at være åben overfor naboen og fortælle dem at jeg ganske enkelt ikke ved hvad jeg skal gøre! Se billede for deres svar:

De er så forstående og det er så rart! Vi mødtes klokken 12 i dag og jeg fik set hvordan jeg skulle gøre ☺

Én ting jeg lige mangler at finde ud af angående naboerne, det er om de kan høre når jeg spiller musik. Både bare hører musik på spotify, men særdeles også når jeg øver trompet eller cornet. Jeg har umiddelbart ikke hørt nogle klager endnu 😉 Men, jeg spurgte også om lov til at øve da vi havde generalforsamling og der gav de mig selvfølgelig lov.

I aften skal jeg til musik i Kolding. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget og kan samtidig ikke overskue det overhovedet.. Jeg var ikke til musik i både uge 37 pga. indlæggelse (læs om det her) og uge 38 fordi hende jeg kører med var syg. I sidste uge (uge 39) var der rigtig mange afbud, så det føltes ikke som en helt almindelig øveaften… I aften skulle det gerne være normalt og det bliver dejligt for mig at være tilbage i vante rammer 😊 og dog.. grunden til jeg ikke kan overskue det er fordi, at vi fra nu af den første onsdag i hver måned skal ud og marchere. Det i sig selv er jo egentlig fint nok. Jeg er jo vant til at marchere med skoleorkesteret. Men! Efter jeg til Løjt Ringridning væltede under marchturen har jeg haft angst for at gå – både normalt, men især når der bliver marcheret. Og, i Skoleorkesteret har jeg også den samme plads hver gang. Jeg går bagerst og yderst – hver gang. Selvom det i aften er marchtur uden musik, så stresser jeg HELT VILDT over det..

 

Krammer og møsser

❤️ LINE PHARAO STEIN ❤️