Øveweekend med Flyverne

Når sneen ødelægger

Uge 9 startede faktisk rigtig godt. Trods jeg havde haft en hård, men meget dejlig, weekend, så var jeg ikke vildt træt mandag morgen. Jeg var træt, selvfølgelig, men jeg kunne sagtens overskue at tage af sted til musik igen mandag aften til ekstra prøve. Det gik også mega godt med at spille og jeg havde det bare skønt. Jeg vidste nemlig at jeg kunne holde fri tirsdag, og jeg havde da også planlagt at holde en ’forkæl-dig-selv-med-ordentlig-afslapnings-dag’.

Følelsen af en god uge blev så allerede ødelagt tirsdag morgen da jeg skulle ud og skovle sne.

Som jeg også nævnte i indlægget, fra ‘overlevelses uge’ til ‘fantastisk uge’, så er det ikke det at skovle sne der går mig på, men det er det at det ikke er en del af mine planer at skulle skovle sne. Jeg går ikke i seng om aftenen og planlægger at skulle skovle sne næste morgen…… så når jeg vågner om morgenen og der skal skovles sne, så er hele min planlagte dag jo ligesom ødelagt….

Jeg skulle heldigvis ikke noget tirsdag – andet end at holde fri – så det gjorde ikke det helt store. Jeg havde alligevel planlagt at lave ingenting. Men jeg kunne ikke lave det ’ingenting’ jeg havde planlagt, så jeg måtte finde på noget andet ’ingenting’. Det blev til serier på sofaen. Jeg havde egentlig planlagt at blive i sengen, men da jeg jo skulle op og skovle sne, så måtte jeg rykke det til sofaen.

Onsdag derimod. Det forbandede sne ødelagde at jeg kunne passe min musik.. Vi forsøgte at køre til Kolding, men måtte vende om da det ikke var sikkert at køre. Det tog os i går ligeså lang tid at køre ca. 14 km som det normalt tager at køre 70 km. Vi havde flere gange tidspunkter hvor vi intet kunne se grundet sneen fygede så meget. Jeg er glad for det ikke var mig der kørte. Jeg var faktisk ret bange og glemte at trække vejret.. Udover at jeg var bange, så kunne jeg heller ikke klare tanken om ikke at kunne passe min musik – så havde jeg kørt, så var vi kørt afsted, hvilket overhovedet ikke havde været sikkert. Men, vi vendte om og kørte i stedet hjem og øvede nogle sange derhjemme – så jeg fik spillet, hvilket jo var ok. Men årh, hvor havde jeg det skidt i går aftes. Min musik er så stor en del af mig, og det samme er at møde op til alle prøver. Jeg var ked af ikke at kunne møde op, jeg var ked af ikke at kunne gøre det jeg elsker og jeg var ked af ikke at kunne se de mennesker jeg holder af… Heldigvis, så ses vi næsten hele ugen i næste uge – det trøster jeg mig lidt med. Jeg har det så dårligt med ikke at overholde mine aftaler og passe mine ting..

Heldigvis, så bliver skoleorkester ikke aflyst i aften – selvom jeg i går var tæt på at aflyse selv, da jeg virkelig ikke kunne overskue at noget i denne uge var som det plejer.

I dag har sneen gjort, at vi var nødsaget til at aflyse min tid med min Støttekontaktperson.

Jeg planlægger søndag aften hele min uge. Jeg kan godt holde til at der komme flere ting til, men de ting der er planlagte, de må ikke aflyses. Allerede to aftaler som jeg virkelig havde brug for er blevet aflyst grundet vejret.. Jeg synes det er utroligt hvor meget lidt sne kan ødelægge for mig. Det lyder måske mærkeligt, da jeg jo lige har skrevet, at jeg ikke kan klare når noget planlagt bliver aflyst. Men, når de aflysninger der er hændt ødelægger min uge, så kan jeg heller ikke klare at noget er som det plejer – hele ugen bliver nødt til at være ”ikke som det plejer”.

I morgen har jeg planlagt ikke at lave nogle aftaler som kan blive aflyst. I morgen bliver derfor endnu en dag hvor jeg laver ’ingenting’. Jeg håber på at kunne blive i sengen, for det har jeg brug for – men det afhænger af, om jeg skal skovle sne -.-……..

Hvis bare man kunne planlægge hvornår det sker. Hvis jeg søndag kunne få at vide hvilke dage det vil sne, og hvilke dage jeg så skal skovle sne.. gid det var så let.

Jeg vil turde påstå, at det her sne halløj ikke gør så meget for jer andre. I kan jo bare omstille jeres dag osv., men det kan jeg bare ikke. Det har ødelagt så meget for mig på en enkelt uge. Det er vanvittigt.

skaermbillede-2018-03-01-kl-12-53-13

Jeg håber det snart er væk igen. Jeg er super frustreret og havde lige brug for at komme ud med det.. og det gør jeg nemmest her – + det giver også jer indsigt i mine tanker.

Krammer og møsser

Signering

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øveweekend med Flyverne