Orkesterstævne 2018

Det er ikke helt gået som jeg havde forestillet mig med de her blogindlæg omkring stævnet. Jeg ville have lavet separate indlæg omkring tiden inden, en uge inden, selve stævnet og så her ugen efter. Det har jeg ikke rigtig kunnet få til at passe… så nu tror jeg bare det hele kommer på én gang. Vi starter med de tanker som gik gennem hovedet på mig helt ind til ugen op til. Det er praktiske ting som jeg har både har stresset over OG fået løst inden jeg skulle til stævne.

Stævnet var den sidste weekend i oktober og mine bekymringer startede allerede i starten af oktober…

Onsdag 3.oktober

Fristen for tilmelding er passeret. Jeg har selvfølgelig meldt mig til. Men, det er ikke med god samvittighed. Det er således, at det orkester som er vært for stævnet har hvert medlem nogle stykker fra de andre orkestre med hjemme til frokost lørdag og søndag. På tilmeldingssedlen skulle vi sætte kryds på om vi kunne have tre eller flere personer med hjemme til frokost… Og det kan jeg ikke. Jeg ville ikke engang kunne have en enkelt med hjem, da jeg ikke kan have gæster i min lejlighed endnu – men også fordi jeg jo ikke har nogen hjemme til at kunne forberede maden. Jeg føler mig dermed som et dårlige orkestermedlem, fordi jeg ikke kan gøre hvad der forventes af os. Det fylder rigtig meget – også fordi jeg nu ikke ved hvad jeg skal.

Udover det, så fyldte også tankerne omkring hvor jeg skulle sidde når vi spiller allerede i starten af oktober: Jeg spiller både flygelhorn og trompet i skoleorkesteret – så, skal jeg sidde ved dem der spiller flygelhorn eller dem der spiller 1.trompet? Jeg er den eneste der spiller flygelhorn hos os, så jeg vil skulle sidde helt alene (alene som i uden en jeg kender ved min side) hvis jeg sidder der – men det er også det instrument jeg spiller mest… Det er noget de andre helt sikkert ikke tænker på, men det fylder så meget hos mig… Jeg har nævnt mine tanker for nogle orkestermedlemmer, og de har lovet at hjælpe mig med at sidde det sted hvor jeg vil føle mig mest tilpas. Det vil fylde helt ind til det er på plads, men jeg kan ikke gøre noget ved det og jeg er sikker på de nok skal sørge for at det bliver sådan så jeg kan være i det.

Fredag den. 5.oktober.

Et par dage efter mine bekymringer og dårlig samvittighed om ikke at kunne have folk med hjemme til frokost gik det hele op i en højere enhed: I går til skoleorkesteret fik vi at vide hvor mange vi skulle have med hjem til frokost om lørdagen og søndagen til stævnet. Vi fik det hurtigt at vide imellem en af sangene i øverummet. Jeg fik at vide jeg skulle sørge for to mand fra et andet orkester. Jeg skulle ikke have dem med hjem, men jeg skulle lave mad til dem på skolen sammen med nogle andre fra Skoleorkesteret som heller ikke kan have folk med hjemme. Jeg stressede psykopat meget over bare at skulle have ansvaret for andre, men jeg var jo sluppet for at få nogle med hjem, så jeg måtte jo bare gøre det og være tilfreds! Men, i pausen bliver jeg siddende på min plads og snakker med nogle orkestermedlemmer, hvorefter Louise kommer ind og fortæller mig, at jeg skal med hende hjem og spise sammen med dem hun skal have med hjem fra de andre orkestre. Der var en hos os der godt kunne have plads til to personer mere, så Michael, min dirigent valgte at de to der skulle skifte var dem fra mig, så jeg ikke har ansvaret for nogle. Jeg skal kun køre én af Michaels gæster op til ham hvorefter jeg skal hjem til Louise. Så! Den del behøver jeg ikke at stresse over mere!, det er rart

Nu er vi kommet hen til ugen op til stævnet og bekymringerne begynder at blive større og flere. Det bliver en blanding af mine bekymringer, men også hvad jeg fik dagene til at gå med i den uge op til stævnet.

Mandag den 22. oktober

Der har været ro omkring stressende tanker til stævnet – det har været dejligt. Stævnet nærmer sig, så selvfølgelig fylder det lidt nu. For mig lige nu, er det underholdningen til lørdag aften der fylder. Jeg ved jeg har lavet den del jeg skulle stå for, men har de andre stået for deres del? Når vi at blive færdige? Bliver det en succes? Jeg ved det ikke. Det er – og har altid været – svært for mig at være i ’gruppearbejde’, fordi jeg så ikke har kontrol over det hele (medmindre jeg laver det hele selv).

Jeg har lidt krise i form af, at jeg ikke rigtig har sovet som jeg har brug for i hele efteråsferien. Jeg har brug for min søvn fordi jeg restituerer mens jeg sover. Jeg kan sletter ikke overskue en hel weekend ude hvis ikke jeg får sparret på energien og sovet som jeg har brug for… Hvis jeg ikke kan sove må jeg selvfølgelig bare acceptere det, meeeeen, det ville være dejligt bare i hvert fald at kunne sove en hel nat uden at vågne hele tiden..
En god veninde af mig har besluttet at vi to gange i måneden har madaftale hvor hun laver mad. At hun har besluttet det lyder som om jeg ikke gider, men det er ikke sådan det er. Jeg vil bare aldrig sige jatak til sådanne tilbud fordi jeg ikke vil trænge mig på – men da hun har bestemt at det er sådan, så er det ikke rigtig et tilbud og jeg kan derfor ikke få følelsen af at trænge mig på 😀 Der skal jeg op og spise i dag, så i dag skal jeg ikke tænke på at lave mad – det er rart.

Tirsdag den 23.oktober

Jeg har egentlig bare slappet af i dag. Louise tog med mig i genbrug for at høre om de ville hente min sovesofa som jeg skal af med da jeg har købt ny. Der blev aftalt den 31/10, og der kommer de også med den nye, så det er fint. Nu er det ude af verden, det har fyldt rigtig meget hos mig, men nu kan jeg slippe tankerne om det i weekenden, så det er dejligt J

Onsdag den 24. oktober

Jeg har smidt bekymringerne væk når de er kommet, men jo tættere vi kommer på, så kan jeg ikke rigtig gøre det mere. Jeg er virkelig angst for at jeg ikke kan holde til det. Vi skal sove på skolen, og det bliver hyggeligt. Men, jeg har virkelig overvejet at sove hjemme. Jeg kan nemlig sove næsten en time længere hvis jeg sover hjemme. Jeg mister bare meget af det sociale hvis jeg sover hjemme, så jeg ved ikke hvad jeg gør… Lørdag bliver en hård dag – især fordi jeg står for underholdningen. Vi skal spise ved værtsfamilier fra klokken 12.15-14.00. Jeg håber på jeg lige kan få en powernap hos Louise eller hjemme hos mig selv (vi bor jo ikke så langt fra hinanden) inden vi skal tilbage igen. Der er nemlig prøve 3 fra klokken 14-17.45. Derefter er der ‘omklædning’ til aftensmad/underholdning/fest til klokken 19 hvor det starter.. Men, jeg tænker at jeg nok skal gøre klar til underholdning i det tidsrum, så det bliver ikke tid til at få en pause?

Jeg har i dag arbejdet lidt på underholdningen. Jeg har forsøgt at få styr på hvad der er ordnet og hvad der mangler. Jeg stresser mega meget over det – og sådan vil det altid være når der er andre end mig der har opgaver at skulle stå for. Jeg er sikker på det nok skal gå 😁 Heidi min SKP kommer også i dag og så skal jeg selvfølgelig til Kolding. Det ’eneste’ jeg stresser over lige nu, er det at skulle pakke, men også at skulle være på skolen allerede klokken 16 på fredag til hjælp med opstilling osv!.

Torsdag den 25.oktober

Jeg har igen ikke kunnet sove i nat.. Jeg er ved at være træt af det :/ Jeg skulle have nået en masse i dag, men det blev en dag på sofaen og i sengen indtil jeg skulle til orkester.. Her havde vi underholdningsmøde både i pausen og bagefter. Jo længere hen i mødet vi kom, jo mere begyndte jeg at lukke ned.. Jeg kunne næsten ikke så sagt en korrekt sætning på vej hjem sammen med Louise.

Fredag den 26.oktober

Jeg faldt desværre i selvskade i går aftes. Der er gået længe siden sidst, men det er bare så pisse ærgerligt og frustrerende. Jeg tror bare det hele blev for meget.
Jeg skal have pakket, og så skal jeg snart op på skolen hvor jeg skal være med til at stille op osv.

Nu er vi kommet til selve stævnet.

Fredag den 26. og lørdag den 27.oktober

Jeg tog hen på skolen i går (fredag) klokken 15.30 for at hjælpe med at gøre alt klar og sådan. Jeg havde det ikke helt så godt efter min selvskade torsdag aften. Men afsted skulle jeg. Vi fik gjort klar og bestilte pizza til aftensmad. Jeg var allerede færdig og tom for energi der. De andre orkestre ankom til skolen omkring klokken 20 og efter de havde indkvarteret sig i deres klasselokaler og fået en grillpølse, gik første prøve igang. Vi var færdige med første prøve lidt senere end klokken 23 tror jeg. Derefter skulle vi lave noget med underholdning. Det gjorde vi indtil ca. klokken 01.30.
Fra efter midnat og frem til 01.30 havde jeg virkelig krise. Jeg sad og forsøgte at trække vejret for ikke at selvskade. Jeg var helt færdig. Sad bare og stirrede ud i luften og kæmpede en kamp for at holde tårerne tilbage. Da vi var færdige med at forberede underholdning (som vi ikke blev helt færdige med) skulle vi først til at puste luftmadras op og redde seng. Vi havde simpelthen ikke haft tid til det. Jeg havde fået mit eget klasselokale som der stod ”STEIN” på, hvor der så sov tre andre sammen med mig, som kender mig godt og som kan håndtere mig. Jeg tror jeg faldt til ro omkring klokken 03.00. De andre stod op til morgenmad som var klokken 7.30-8.30, men jeg blev liggende – som vi også havde aftalt på ’værelset’. Jeg kan simpelthen ikke holde til at komme op så tidligt hvis jeg skal fungere som menneske.

Jeg stod op kl. 8 til 2.prøve 8.30. Efter det skulle vi på marchtur i byen. Det var egentlig fint nok. Turen var ikke så lang i år, og det var til at overskue. Efter det skulle vi hjem ud og spise. Jeg havde jo fået lov til at komme med hjem til Louise og spise sammen med nogle fra Søndermarken. Efter at have spist kørte jeg hjem til mig selv for at gå i bad og liiiiiige koble lidt af… det lykkedes ikke, og jeg endte igen i selvskade for at kunne overskue resten af weekenden.

Underholdningen gik super godt! Generelt gik lørdag aften super godt! Folk hyggede sig, jeg hyggede mig og ja. Inden ‘lørdag aften’ med underholdning og sådan startede, nåede jeg lige at få et spil kort med nogle søde mennesker fra orkesteret fra Skægkær inden jeg skulle klæde om og være på som ‘vært’ for underholdning. Louise tog maden til mig, drengene havde taget plads til mig, så jeg var i trygge rammer.
Jeg valgte at sove hjemme lørdag-søndag. Det var måske nok en god beslutning. Jeg tog hjem omkring 2.30. Da jeg kom hjem skulle jeg lige falde ned og i bad og sådan. Jeg var nok i seng omkring klokken 3 og havde så aftalt med Louise (fået besked på fra Louise), at jeg først skulle komme op på skolen igen klokken 10.45 til generalprøve. Da jeg kom 10.45 var de næsten færdige med generalprøven.. så ja, den missede jeg.

Frokost, nedpakning, koncert og oprydning var det sidste der stod på programmet.

Min farmor og farfar var kommet for at høre koncerten – de bakker altid op, det er dejligt. Men, i andet nummer kom min bror og min far ind af døren. Som de fleste nok ved, så bor min far i København og min bror i Odense. De havde været sammen i KBH den weekend, så jeg havde overhovedet ikke regnet med at de ville komme. Jeg blev virkelig glad, og så havde jeg også bare brug for at få et kram fra min far. Jeg havde fortalt ham at jeg var faldet i selvskaden om torsdagen, så jeg tror også han lige ville hjem for at se om alt var ok. Efter koncerten blev vi alle tre budt på mad af min farmor og farfar. Jeg skulle selvfølgelig hjælpe med oprydning, men min far spurgte min dirigent om jeg gerne måtte smutte nu når de var kommet hjem som en overraskelse – og det måtte jeg godt.
Det var super hyggeligt at spise sammen med min far, bror og farmor og farfar.

Jeg er træt efter sådan en weekend, men ikke så overstimuleret som jeg har plejer at være. Jeg må have gjort noget rigtigt i år!

Krammer og møsser

❤️ LINE PHARAO STEIN ❤️