Vellykket foredrag/oplæg

Som nævnt i de sidste par indlæg, så havde jeg i går debut på mit foredrag // Line Pharao Stein - Mit liv med Asperger (læs om det her)

Hold da op hvor var det fedt! Jeg holdte oplæg for personale i Autisme Center Syd's bostøtte. De var super søde og gav meget god feedback. Jeg har fornemmelsen, at de lærte noget af det jeg fortæller om i mit oplæg. Fremlæggelser osv. har aldrig været mit speciale - og så varer de maks 20 min. Men her, det er ca. 2 timer, hvor jeg står og snakker, men det rører mig ikke på samme måde som med en fremlæggelse. Jeg nyder at stå og fortælle min historie - fordi jeg ved, at det måske kan hjælpe en der lytter, eller en bekendt til dem der lytter. Til en fremlæggelse, har jeg altid haft et manuskript, hvor jeg skrev alt ned hvad jeg skulle sige ord for ord, og så kunne jeg lære mig selv at sige det hele uden at læse op - det havde jeg også gjort her. Men, jeg valgte et par dage inden at slette det hele, og bare tage det som det kom. Og, det fungerer så fint i denne sammenhæng! Det gør dog også, at der ikke er et oplæg der er ens - det skal jeg lige vænne mig til 😉 Men, jo flere gange jeg prøver det, jo bedre bliver jeg også til det, og jo mere kommer de væsentlige ting også frem.

skaermbillede-2018-01-25-kl-14-20-50 Som sagt, så handler mit oplæg jo om mit liv med Asperger. Men, det er vigtigt for mig at pointere, at alle er forskellige - også os med Asperger diagnosen. Nogle af de ting som jeg har svært ved, har andre måske let ved, men de har så derimod måske svært ved noget som jeg har let ved. Mit oplæg kan derfor bruges som enten en 'det virker også for mig', eller 'udelukkelsesmetoden, og at det ikke virker for dig'.

Mens jeg er ved at planlægge nye steder at holde oplæg osv., så tager jeg lige en slapper. Der har været meget fart på de sidste par uger. Jeg havde overhovedet ikke kigget på mit oplæg fra det første (læs hvordan det første gik her) til det andet, så jeg skal heller ikke bruge så meget krudt på at 'holde det ved lige'. Det er trods alt min historie jeg fortæller, og den glemmer jeg ikke ❤️ Det første oplæg var fedt - men nummer to? DET VAR ENDNU FEDERE!!! <3

Ikke et langt indlæg, men ville bare lige fortælle jer at mit oplæg er veloverstået, og at jeg er så klar på at komme ud og holde det for flere mennesker <3

Krammer og møsser

Signering