Fra 'overlevelses uge' til 'fantastisk uge'

I tirsdags skrev jeg indlægget; ”Accepter det nu bare, Line”.. Som nævnt i indlægget, var hele sidste uge en ’overlevelses uge’ – og det forsatte faktisk helt ind til onsdag aften! Men hold fast man. Selvom de første 2.5 dage i denne uge også bare har været forfærdelige, så har denne uge været fantastisk – trods jeg kun har haft onsdag aften og torsdag til at indhente det gode.

tirsdag inden jeg skrev indlægget, var jeg ikke blevet enig med mig selv om, at jeg bare skulle acceptere at jeg ikke kunne sove lige nu, og så tage den derfra. Som nævnt i indlægget fra i tirsdags, så havde jeg besøg af min støttekontaktperson mandag. Hun siger mange kloge ting, men da hun var her, kunne jeg ikke drømme om at acceptere jeg ikke kunne sove.

Men, processen med mine indlæg, hjælper også mig selv med at tænke over de snakke vi har, og dermed også forstå mig selv. Jeg valgte derfor tirsdag, efter at have skrevet mit indlæg, at acceptere jeg ikke kunne sove. Jeg har endnu ikke haft en nat hvor jeg har sovet igennem, men ja. Jeg har accepteret det, og så må jeg jo være træt om dagen (det vender forhåbentlig på et tidspunkt?)

Tirsdag var på mange måder en bedre dag end mandag var. Så det virkede. Jeg fik lavet noget og var produktiv. Tirsdag eftermiddag (ingen indlægget) blev jeg desværre lige skubbet tilbage til at have det dårligt, da jeg havde en aftale med en, som blev aflyst lige inden hun skulle være kommet forbi. Egentlig, så var det ikke så meget det at den blev aflyst – jeg havde virkelig bare brug for at den person kom forbi. Jeg endte derfor lige 15 minutter på sofaen, hvor jeg bare havde lyst til at give op igen… men, jeg stod op, tog ud for at handle aftensmad. Efter maden kom der en spontan aftale ind med en som kom og spillede musik med mig og øvede mine sange.

Onsdag var egentlig også en ok dag. Jeg skulle spille koncert med Flyverhjemmeværnets musikkorps på Lunderskov Efterskole. Jeg mærkede virkelig meget her hvad musikken gør for mig – og det samme gjorde dem omkring mig. Jeg havde grædt det meste af vejen fra Rødekro til Lunderskov. Selvom jeg hader at græde, så var det alligevel rart. Vi ankommer til Lunderskov Efterskole og får stillet op osv. Humøret var allerede blevet bedre inden vi skulle spille, men under koncerten og efter, følte jeg mig som et helt nyt menneske. Jeg ankom grædende, udmattet og tom for energi, men tog derfra glad, smilende og med fornyet energi. Det er ikke kun musikken, men også de andre der spiller i orkesteret. Selvom størstedelen er mere end dobbelt så gammel som mig, så passer jeg rigtig godt ind blandt dem. Der er plads til mig – både når jeg har det godt, men også når jeg ikke har. Det synes jeg virkelig er fantastisk. Heldigvis, så er det sjældent jeg ikke har det godt i deres selskab, og hvis jeg har, så er det ok – og så får man det automatisk bedre.

At køre fra Lunderskov med fornyet energi var virkelig det jeg manglede. Torsdag skulle jeg nemlig holde mit første prøveoplæg for mit foredrag, ”Line Pharao Stein – Mit liv med Asperger”. Og hold fast man det var fedt! Jeg var faktisk ikke nervøs – tror jeg har taget det hele på forskud :P Selvom det overhovedet ikke fungerede med teknikken, og det tog os lidt over en halv time at komme i gang og få det til at virke, så fungerede mit oplæg vildt godt!

Der var to personer der skulle høre det her første gang. Min SKP og en anden fra Autisme Center Syd. De skulle høre mig, og så skulle de give feedback og så kunne vi snakke om der var noget der skulle rettes. De havde ikke det store der skulle rettes, så det var super fedt! Jeg har ikke fremlagt, på den måde hvor man står ved en tavle, siden jeg gik i 3.g. Jeg begyndte at få mine angstanfald hver gang jeg skulle fremlægge, så den sidste tid af min gymnasietid var uden fremlæggelser for mit vedkommende. Jeg er dog også overbevist om, at det her er lettere fordi det er noget jeg interesserer mig for. Udover det, så er det også mit eget liv, så der er ikke rigtig nogen der kan rette på mig, da det kun er mig der kender svaret. Jeg har aldrig været særlig god til at holde fokus omkring noget som ikke interesserer mig og dermed husker jeg heller ikke så godt når det handler om noget jeg ikke kan lide.

Jeg havde egentlig skrevet et helt manuskript med alt hvad jeg skulle sige, for det er sådan jeg arbejder bedst. Men, i onsdags slettede jeg alt det jeg havde skrevet, og så gik jeg ind til oplægget og snakkede lige fra hjertet! Måske glemte jeg at sige noget, måske gjorde jeg ikke? Måske tilføjede jeg noget som jeg ikke havde i manuskriptet, måske gjorde jeg ikke? Alt i alt, så gik det super fint uden manuskript – til en ca. 2 timers fremlæggelse ;)

På onsdag går det løs for ’mange mennesker’. Omkring 16 mennesker bliver der som skal høre på mig – og jeg er så klar på det! Jeg glæder mig. Jeg glæder mig endnu mere til I derude kan komme og høre mig og snakke med i virkeligheden. Det bliver godt.

Tak for jeres opbakning og støtte her på siden. Jeg kunne ikke have klaret det uden jer. Jeres likes og kommentarer med søde ord – især dem om at jeg har hjulpet jer med at forstå nogen af jeres nærmeste – det er dem der driver mig og som virkelig giver mig lyst til det jeg laver.

Mange mange mange tusinde tak! <33

P.s, så har det sneet i denne uge. Og, det er ikke det med at skovle sne der er et problem for mig, men det er det, at når jeg går i seng om aftenen, så planlægger jeg ikke at jeg skal op og skovle sne hvis det nu sneer om natten. Jeg får derfor fra morgenstunden ødelagt mine planer, da jeg også lige pludselig skal skovle sne...  Jeg hader at vågne om morgenen til lyden af andre på gaden der skovler sne.. for så ved jeg at det skal jeg også. Men, min far kommer hjem i weekenden, så han får lov til at gøre det hvis det skulle sne i weekenden :P

Krammer og møsser