En anderledes jul

Kære alle der læser dette.
Glædelig bag(h)jul og rigtig godt nytår. Jeg håber I har haft en skøn december måned med masse af glæde, kærlighed og omsorg med dem I holder aller mest af.

Jeg har ikke været online med hverken bloggen eller mit privatliv – også selvom jeg rigtig gerne ville. Men, jeg har i år valgt virkelig at passe på mig selv og komme igennem julen og stadig være glad. Jeg har egentlig altid elsket jul, især fordi det bringer familien sammen. Uden at have prøvet det, så tror jeg godt man kan sætte sig ind i, hvor hårdt sådan nogle ’mærkedage’ er når man har mistet en man har kær. Jeg har en fantastisk familie – ingen tvivl! Siden min mor døde i 2015, har de virkelig gjort hvad de kunne for at gøre juleaften til en god aften for mig selvom mor ikke var der. De første par år efter var julen hård for os alle (og er den i og for sig stadig), men især sidste år kunne jeg mærke at det ikke ’bare’ var ”julen-er-hård” som gjorde det hårdt for mig, der lå noget andet bagved også. I 2018 var jeg virkelig langt nede psykisk i december måned. Nu hvor jeg er ’kommet op igen’, synes jeg det er vildt (skræmmende) at tænke tilbage på hvor skidt jeg havde det, og hvor lidt jeg havde lyst til livet. Jeg vidste allerede i starten af januar 2019, at der skulle ske noget drastisk til julen i 2019, fordi jeg var 100% sikker på at jeg mentalt ikke kunne klare så stort et dyk igen. Allerede i januar dukkede tanken omkring ikke at holde jul op i mit hoved. Den tanke gik jeg med helt til august, hvor jeg så tog beslutningen om, at det var sådan det skulle være. I midten af august fortalte jeg min far og min bror at jeg ikke ville holde jul i år. Hvis de stadig ville holde jul, så skulle de selvfølgelig gøre det – jeg ville bare ikke være med.

Og hvorfor ville jeg ikke holde jul?

Den største grund er selvfølgelig at jeg mangler min mor. Min familie har som nævnt tidligere gjort hvad de kunne for at alt skulle være ’som det plejede’. Det fungerede de første par år. Men i takt med at have lært mere om mig selv, mine behov og mine diagnoser, så kom jeg et skridt tættere på at finde ud af hvad der vil fungere bedst for mig. Eftersom min verden er så sort/hvid som den er, så vil julen altid være den samme aften som altid – bare uden mor. Det er simpelthen for hårdt for mig at være i. Jeg havde brug for at få ’nulstillet’ julen som den plejede at være med en familie på fire, for at vi så som en familie på tre kan få bygget en ny jul op. Vi havde snakket om eventuelt at lave noget velgørenhedsarbejde juleaften når nu jeg ikke ville holde jul. Det kunne være at besøge dem der er indlagt på sygehuset og ikke må komme hjem, eller hjælpe til i et frivillig center. Udover velgørenhed havde vi også snakket om at tage væk på en ferie for at komme væk. Sidst, så havde vi også snakket om at spise og spille spil hjemme ved min moster den 24., da hun var uden børn – og det var dette scenarie der blev aktuelt (sådan da).

En anden grund er også – som gik op for mig sidste år – at jeg meget hellere vil være sammen med dem som jeg får gaver fra. Sidste år holdt vi jul ved min farmor og farfar, og bagefter kørte min bror og jeg ud til vores moster, fætter og kusine, hvor vores mormor og hendes mand, samt onkel også var. Vi var altså sammen med rigtig meget familie den dag, og det var virkelig rart. I løbet af de sidste par år, hvor jeg har fået mere viden omkring mine diagnoser, samt er begynde at lukke op for min familie og lukke dem ind igen, så vil jeg rigtig være sammen med dem. Det er altså for mig ikke den 24/12 som er DAGEN. For mig kunne det være en hvilken som helst dag – jeg vil bare rigtig gerne være sammen med giverne når jeg åbner gaverne – og når de åbner fra mig/os. Det gør det for mig mere personligt fordi det så ikke bare handler om at give for at give, men at man hygger og er sammen – og så giver det også bedre tid til at åbne gaver og nyde dem fordi der ikke er så mange.

En tredje grund er selvfølgelig gaveindkøb. Det stresser mig helt vildt – og i år har været helt fantastisk. Jeg har ikke skullet købe en eneste gave! De få gaver som vi skulle give fixede min bror og mange af dem jeg plejer at give gaver med, har vi i fællesskab også aftalt ikke at købe en gave, men i stedet bare være sammen en dag, og så evt. bruge gavepengene der, til enten noget mad eller biografen osv. Shit hvor har det været så rart ikke at skulle tænke på gaver. Jeg har haft SÅ travlt i december måned, men har kunnet overskue hele måneden trods alt fordi jeg ikke skulle tænke på gaver! Når det så er sagt, så skete der nogle misforståelser som næsten væltede læsset for mig. Planen (i mit hoved) var at spise noget ikke-jule mad hos min moster den 24.december, spille nogle spil og så bare hjem. Planen i mit hoved var at vi også den 22.december åbnede vores julegaver mens vi holdt ’jul’ for min fætter og kusine, således at der ikke var noget jul den 24. Alt det gik i vasken og stressede mig meget. Der var både julemad OG gaver den 24., og det var lige netop det jeg havde sagt jeg ikke ville i. Men, ’held i uheld’, så blev min moster syg og deltog derfor ikke den 24., så det var kun min far, bror og jeg. Trods jeg havde frygtet aftenen fordi det i mit hoved stadig var en ’juleaften’ som altid, så blev det faktisk en rigtig dejlig aften!! En rigtig dejlig dag faktisk. Ingen stress. Vi tog alle tre sammen på tur i løbet af dagen for at besøge familie. Til eftermiddag skulle vi alle lige have en lur. Selvom min moster var syg, så blev aftenen stadig afholdt hos hende – lidt mærkeligt nå hun ikke var til stede, men jeg er der så meget alligevel så det føles som et andet hjem :P. Omkring kl. 18 kørte min far og jeg så hen til min moster hvor min bror allerede var. Og så gik det bare stille og roligt. Jeg blev plantet i sofaen og fik en iPad så jeg kunne se Netflix mens mændene lavede mad. Når de lige kunne holde pause i madlavningen, så åbnede vi en gave allesammen. Ikke fordi der var mange gaver, men at tage det i etaper gjorde at der var tid til at ’nyde’ gaven. Maden var først færdig omkring klokken 21, men eftersom gaverne jo var pakket op og alt det, så var det jo lige meget, for vi havde ikke noget vi skulle nå – og det var virkelig dejligt. Efter mad var der også tid til at vi lige alle kunne slå mave og spille på hver vores telefoner. Selvom vi var på hver vores telefon, så var vi alligevel sammen om, og det betyder RIGTIG meget for mig! Jeg kan nemlig ikke holde til at være 100% på hele tiden. Mange ser det som uhøfligt og asocialt at man sidder med sine telefoner, men min telefon er SÅ VIGTIGT et redskab for mig og for hvordan og hvor længe jeg kan holde mig social. Jeg er så inderligt taknemmelig for at jeg får lov til at tage mine telefon ’pauser’ – og når vi så også kan gøre det sammen som familie? I kan sige hvad I vil, men for mig er det en kæmpe hjælp. - jeg vil dog sige, at der er forskel på at bruge sin telefon som værktøj og så være ’asocial og uopdragen’. Jeg kunne aldrig finde på at sidde og stirre på mine telefon mens jeg har en samtale med en, som så gør at jeg ikke kan svare fordi jeg ikke hører efter – det er dårlig opdragelse. Enten, så går jeg altid på toilettet, hen i hjørnet af rummet eller udenfor for at få mine ’pauser’. Hvis det er sådan at jeg sidder til et arrangement med mange mennesker og mange forskellige samtaler, så fortæller jeg altid dem jeg snakker med, at nu hiver jeg min telefon frem, men det er for at jeg bedre kan fokusere på VORES samtale i stedet for at følge med i dem alle.

December plejer at være den hårdeste måned for mig at komme igennem fordi min mor både har fødselsdag, det er en familie og kærlighedsmåned og så bare alt det der skal gøre osv., men i 2019, så har december måned været den bedste måned. Den måned jeg har været mest glad, den måned jeg har haft mest overskud, den måned jeg har lært mest i.

Man kan sige meget, men jeg prøver VIRKELIG på at skabe det liv som er bedst for mig. Er der noget der ikke virker, så gør jeg hvad jeg kan for at finde problemet og gøre noget ved det – og det er der ikke mange der gør. Sidste år var det at sige jeg ikke ville holde jul. Julen i 2020 tror jeg også bliver en ikke-jul. Ingen julemad og enten ingen gaver eller kun gaverne fra- og til min far og bror. Gaver fra de andre familiemedlemmer vil jeg i år gerne åbne sammen med dem på en helt almindelig dag i december. Nytår var også helt fantastisk! Virkelig. Igen, ingen stress. I min barndom har jeg altid skullet tidligt op nytårsdag og så stod hele dagen på nytårstur rundt til familie og venner og sige godt nytår, for så at komme hjem og kun have et par timer indtil gæsterne kom. Jeg har altid været så træt. Jeg sov længe til nytår. Da jeg stod op var der tid til først at skulle lave et opslag færdigt og udgive det på flyvernes facebookside, få lavet min ring færdig, gå i bad og så ud til min mormor samtidig med min moster og børnene (flere fluer med et smæk). Efter min mormor skulle jeg hjem og pakke min taske og så ud til min faster i mit barndomshjem i Bolderslev hvor jeg skulle holde nytår.  Det var simpelthen intet mindre end fantastisk. Godt selskab, god mad, en kort lille gåtur med den ene af hundene om aftenen, brætspil, musik, dans og bare masser af kærlighed. Normalt er jeg skide bange for fyrværkeri – det er jeg selvfølgelig stadigvæk – men jeg tog alligevel mig selv i at stå midt på gaden og kigge på fyrværkeriet og være så rolig i både sind og krop som jeg aldrig har været før. Det var kun min kusines kæreste og den ene nabo fra gaden som havde fyrværkeri, så alt andet kom fra andre steder i byen og var derfor ’langt væk’, så jeg nød det virkelig. I mellemdagene er der blevet skudt så meget af, at jeg faktisk har været angst, på overarbejde og pisse træt af fyrværkeri. Jeg synes virkelig det tager charmen af nytårsaften når fyrværkeriet allerede er i brug INDEN DEN 31.! Så det kom faktisk bag på mig at jeg gik ud og så på fyrværkeriet til midnat, men også at jeg blev derude og var så rolig.

[caption id="attachment_684" align="aligncenter" width="549"] Nytårsaften 2019[/caption]

2.januar 2019 vs. 2.januar 2020 er to vidt forskellige mentale tilstande – hvilket jeg synes er ret fascinerende at se og tænke på – men også skræmmende. Slutningen af 2018 var ikke andet end forfærdelig, og derfor startede jeg  2019 ud med at være mentalt længere nede end jeg nogensinde har prøvet før. Jeg aflyste mine nytårsplaner i 2018 med mine venner, fordi jeg ikke kunne mere og jeg ville ikke byde dem at skulle stå med mig og hvad jeg end kunne finde på at gøre ved mig selv den aften. Jeg havde faktisk ikke planer om at komme helskindet ind i 2019, men jeg blev heldigvis ’fanget’ i Bolderslev af min families hunde, som gjorde at jeg først kom hjem efter midnat og så var januar jo startet. De første mange måneder i 2019 gik dagene med at de bare skulle overleves. Jeg levede fra dag til dag, fordi jeg ikke vidste om jeg nogensinde ville få det godt igen og havde faktisk ikke overskud til livet. Jeg må ærligt indrømme at jeg har brugt det meste af 2019 på at komme mig og komme ovenpå igen – og det er  lykkedes endelig i december 2019. I dag, i 2020, har jeg overskud, er glad, har mod på livet og glæder mig til at se hvad året bringer. Jeg har taget ansvar for mit liv og det har givet pote – det er så fedt! Fra 1.-21. december havde jeg næsten ikke en eneste fridag. Mit hjem sejlede, men det var ren og skær prioritering. Jeg skulle til så mange møder, koncerter osv., så jeg skulle bruge rigtig mange kræfter på min udstråling og at være social, så den energi tog jeg fra ’passe mit hjem’-kontoen. Efter misforstået jul den 22. blev jeg lidt stresset omkring den 24., men det faldt på plads på dagen hvor min moster jo blev syg og det så igen blev en ikke-jul. Mellemdagene stod i familiens tegn og det har virkelig været en dejlig oplevelse på mange punkter – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt mentalt som i 2019. Det eneste der fyldte, var faktisk bare alt det fyrværkeri som blev fyret af inden den 31.

Alt gik bare op i en højere enhed og jeg kunne ikke være mere taknemmelig!

Håber I også har haft en dejlig jul og et rigtig godt nytår.

Jeg glæder mig til at kunne vise jer de projekter jeg har været i gang med i 2019