Fælles spilledag med Aabenraa Skoleorkester, Aabenraa Brassband og den Sønderjyske Garde
Foto: Søren Kring[/caption]
Den 2.februar havde vi debut på et måske nyt årligt arrangement. Jeg må ærligt indrømme, at jeg gik ind til dagen med et ikke særlig positivt sind.. Mest fordi jeg aldrig havde prøvet det før, og det samme havde ingen af de andre. Der var altså ikke helt klare rammer omkring hvad der skulle foregå, da det jo var første gang. Jeg valgte derfor at møde op uden nogle forventninger OVERHOVEDET. Men jeg må indrømme, at det faktisk var rigtig godt og hyggeligt. Arrangementet startede klokken 9 med opstart, opstilling og velkomst. Den startede egentlig allerede rimelig uoverskuelig for mig. Jeg havde aftalt med Mads at han kørte derop, for så kunne jeg spare de kræfter, men fredag vælger han at komme til skade på arbejde, så jeg blev nødt til at køre -.-… Men ja, der var ikke andet at gøre bare at køre, og Mads fik mig også til at slappe af i det, så det var fint og dejligt. Jeg var en smule nervøs fordi jeg jo ikke vidste hvad der skulle ske. Én af dem som virkelig havde været med til at planlægge kom hen for at sige hej til mig lige efter jeg var ankommet. Jeg spurgte hende om ikke hun havde nogle oplysninger, for min autisme kunne sletter ikke være i ikke at vide hvad der skulle ske. Hun fortalte mig planen for dagen og sluttede af med at sige, at jeg bare skulle komme til hende hvis der var noget eller hvis jeg havde brug for at trække mig, så kunne vi sagtens finde et lokale til det! (Vi kender hinanden, men det kom alligevel bag på mig at hun kender mig godt nok til at vide at det kunne jeg have brug for). Da vi skulle til at stille op – og her kommer det evige problem for mig – vidste jeg jo ikke hvor jeg skulle sidde. Og eftersom jeg både spiller flygelhorn og trompet, så er det bare endnu mere besværligt fordi jeg har brug for at Lea sidder på min højre side – som hun gør hver torsdag – men flygelhorn og 1.trompet bliver ikke placeret ved siden af hinanden… Udover det, så er jeg også en af de store, så de små kommer altid til mig og spørger hvor de skal sidde – og det ved jeg ikke, haha. Jeg er mere forvirret end dem og har også mere brug for bare at blive placeret et sted end de har. Jeg plejer altid at svare dem med et smil på læben, om der står ”Line ved alt” i panden på mig, for somme tider kan jeg godt få den følelse. – Det er dog rart at de tror jeg ved alt :P. Det styrker da lidt på selvtilliden. Hehe. Jeg blev placeret på første række sammen med 1.trompet, og ham den anden der spillede flygelhorn satte sig på rækken bag mig… Vi startede med fællesopvarmning, så spillede vi de tre fællesnumre igennem, og så gik vi ud i grupper til gruppeprøver. Igen kom vi ud i ’problemet’ med, at flygelhorn og 1.trompet ikke sidder ved siden af hinanden… Men, det blev ret hurtig løst - eller, det blev nødt til at være som jeg havde brug for det 😜 Efter gruppeprøven var der frokost, og det kunne jeg virkelig ikke overskue. Både fordi det var mad jeg ikke kunne lide, men også fordi jeg bare var SÅ træt og havde ikke meget mere energi at give af (og klokken var kun 12, og vi sluttede først omkring kl. 17). Men, Lea var så sød at tage et flute på hendes tallerken så jeg ikke skulle gøre det, og så ville hun også gerne gå et andet sted hen og spise sammen med mig, og så hørte vi musik sammen med mine høretelefoner. Efter frokost var der fællesprøve, eftermiddagskaffe og så iklædning uniform så vi var klar til koncert.
Rækkefølgen på koncertens gang var Den Sønderjyske Garde med trommekorps, aspiranter, Aabenraa Skoleorkester, Aabenraa Brassband og så fællesnumrene til sidst. Meget spontant blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe brassbandet på solo cornet, og selvfølgelig. Så jeg spillede med skoleorkesteret, derefter Brassbandet og så til sidst fælles. Vi var to flygelhorn, og selvom det nummer hvor flygelhorn havde solo reelt var en af de andre orkestres nummer, så endte det med at jeg skulle spille soloen i matador.. :D Men det gik godt, så det var jo fint 😊
[caption id="attachment_566" align="alignnone" width="1500"]
Foto: Søren Kring[/caption]
Jeg var FÆRDIG mentalt da vi var færdige. Men jeg var glad færdig. Jeg havde frygtet at det ville have taget så mange kræfter at jeg intet kunne når jeg kom hjem, eller at jeg måtte ty til selvskaden for at komme igennem resten af dagen – men, ingen af delene. Jeg var fornyet af god energi. Jeg synes det var lidt rart at lave noget sammen med andre orkestre fra byen.
Jeg synes alt i alt det var en rigtig god dag, og jeg håber da det bliver et gentagende arrangement, og at det også bliver mere opbakning fra byen til koncerten sidst på dagen 👍🏻