Silkeblæs 2018

 

I lørdags, den 10.marts, deltog jeg med Flyverne til Silkeblæs 2018. Der har været meget mentalt arbejde som jeg har skullet lave, men det var en fin tur og jeg vil gerne fortælle om det.

Vi har jo egentlig fået at vide for lang tid siden at vi skulle til Silkeblæs så jeg har haft lang tid til mentalt at forberede mig på en hel dags tur.. Til alle de koncerter jeg har spillet til med Flyverne har jeg været iklædt sort tøj, da jeg ikke har en uniform endnu. Da jeg jo ikke har en uniform, så havde jeg heller ikke på nogen måde overvejet at have uniform på til Silkeblæs.

Til en prøve en onsdag for et par uger siden, blev der pludselig meddelt; ”Alle jer der ikke har uniformer til Silkeblæs, I skal gå med op og finde en”. Jeg gik fuldstændig i panik. Og jeg gik mere i panik end jeg har givet udtryk for. For det første, så havde jeg ikke planlagt at skulle prøve uniform til øveaftenen. - Jo ældre jeg er blevet, jo svære er det her med tøj blevet for mig. Jeg har snakket om det med at få en anden til at købe tøj til mig så jeg ikke selv skal beslutte tøjet. Selvom uniform ikke er i nærheden af at være det samme, så har jeg rigtig svært ved at skulle prøve uniform. Jeg har det også i Skoleorkesteret (det er faktisk første gang jeg sætter ord på det). Jeg burde få ny uniform i skoleorkesteret, men jeg kan græde bare ved tanken, da det er så uoverskueligt.

Tilbage til Flyverne. Jeg gik fuldstændig i panik og fik selvfølgelig ikke prøvet en uniform. Jeg lavede derimod en aftale med et andet medlem om, at jeg kunne prøve hendes uniform i øveweekenden, som vi havde i weekenden efter den onsdag. Men, som jeg skrev i mit indlæg omkring øve weekenden(læs her), så gik lørdag aften ikke helt som planlagt og søndag var jeg helt smadret og nåede derfor ikke prøve uniformen.

I sidste uge havde jeg en fantastisk uge, men onsdag måtte jeg også lige bryde sammen. Igen, blev der sagt at dem der ikke havde uniform skulle op og finde en. Jeg kunne sletter ikke overskue det på nogen måde. Jeg fik derfor uniformen med hjem, og der har den hængt siden. Jeg græd hver gang jeg kiggede på den. Jeg vil rigtig gerne have en uniform på – en dag. Men, da jeg hverken er helt medlem endnu, eller det var min uniform, så var det bare ikke en mulighed.

Endelig dagen før fik jeg besked på, at det ikke var uniformen der skulle bestemme om jeg skulle med eller ej – derfor måtte jeg gerne spille i sort. Det var det jeg havde brug for, at der var nogen der sagde hvad jeg skulle, og ikke alt det der uvished som jeg stod i.

Da uniformsdelen var på plads, kunne jeg endelig glæde mig til turen. Jeg blev hentet hjemme kl. 6.45……. ALT FOR TIDLIGT TIL MIG. Vi skulle mødes i Kolding og køre med bus derfra til Silkeborg. Hyggelig bustur – kan det være andet med så søde mennesker? :D Vi ankom og blev vist ned i vores omklædningsrum. Vi skulle på som orkester nummer to. Der var faktisk ikke specielt mange publikum da vi skulle spille der 11.45. Der var næsten kun de to dommere som skulle bedømme os. Det var en sjov oplevelse og gik også fint. Vi fik en 3.plads, så vi er glade.

[caption id="attachment_343" align="aligncenter" width="680"] Vores garderobe[/caption] [caption id="attachment_342" align="alignnone" width="1500"] Salen hvor publikum kunne sidde og høre koncerterne i A-rækken og Elite-rækken[/caption]

Resten af dagen bestod af koncerter fra andre deltagende orkestre som man kunne høre.

Der blev spillet koncerter to steder. Det ene sted spillede dem der deltog i A-rækken og Elite-rækken, og det andet sted spillede dem der deltog i Junior-rækken. Jeg var – som den eneste af dem jeg kender – ovre og høre dem i Junior-række. Det gav mig faktisk meget ro og et frisk pust at sidde alene det andet sted og høre musik. Udover at jeg sad alene, så var det også folk jeg kendte jeg høre derovre. Som skrevet i indlægget (orkesterstævne), så har Aabenraa Skoleorkester nogle venskabsorkestre. Både Skægkær Blæserne og Blæseorkesteret Søndermarken skulle deltage i juniorrækken. Jeg nåede desværre kun at høre Skægkær, da jeg var alt for smadret til at kunne være alene da Søndermarken spillede. Jeg ville rigtig gerne have været der og se begge og støtte op om begge, men ja.

De klarede sig super godt med henholdsvis en 2. og 3.plads, samt solistprisen.

[caption id="attachment_341" align="alignnone" width="1500"] Billede af Skægkær Blæserne[/caption]

Vi hørte alle konkurrerende orkestre, og så var der aftensmad, gallakoncert og til sidst præmieoverrækkelse. Jeg var ved at være træt da vi nåede til aftensmaden. Aftensmaden blev dog også det der knækkede mig fuldstændig. Jeg er meget kræsen, det kan jeg ikke lyve mig fra, men jeg spiser hvad der bliver serveret. Der er dog få madvarer som jeg helt og aldeles ikke kan have hverken lugten eller smagen af – peberfrugt. Jeg synes lugten (og ja, lugten) af peberfrugt er så kraftig at jeg kan græde. Den aftensmad der var, var salat – med peberfrugt i. Det kunne jeg acceptere, da det er naturligt i en salat. Men, der var også peberfrugt i flødekartoflerne? Jeg må ærligt indrømme, at det har jeg aldrig oplevet før, og det knækkede mig fuldstændig. Jeg vidste jeg skulle have mine piller, men jeg kunne ikke få noget at spise. Oveni at jeg ikke kunne spise fordi jeg absolut ikke kunne have det, så fik jeg det skidt, så jeg ikke kunne spise. Klokken var omkring 19, og bussen ville køre hjem omkring kl. 23. Jeg arbejde på at få nogen til at hente mig, da jeg virkelig ikke kunne overskue mere. Jeg var ret sikker på, at jeg ikke ville komme igennem dagen uden selvskade, da jeg virkelig ikke havde mere energi at give af. Der ville være musik og præmieoverrækkelse indtil kl. ca. 21.30, og derefter var der ”fest”.

Til gallakoncerten spillede Concord BrassBand. Holy moly de var dygtige! Det var helt vildt. Jeg har aldrig været interesseret i brassband musik, men hold da op det er fedt. Og de var så fede! Manner.

[caption id="attachment_344" align="aligncenter" width="1500"] CONCORD BRASSBAND[/caption]

Jeg kunne ikke overskue den sidste halvanden time, hvor intet var planlagt.Heldigvis, så havde jeg en fra orkesteret som kunne fortælle mig, at nu var det nok. Vi lavede derfor aftale med buschaufføren om, at jeg kunne komme ud i bussen mens de andre ”festede”. Lige efter præmieoverrækkelsen snakkede jeg kort med nogle fra det ene venskabsorkester. Derefter kom jeg ud i bussen, hvor jeg kunne slappe af. Jeg var alene i ca. 30 minutter, og så kom hende der havde ”placeret mig i bussen” ud til mig. Her sad vi lidt, så gik vi lidt rundt og derefter kort over til ”festen”. Vi nåede at være der i 5 minutter og så lavede vi kollektiv afstemning om vi ikke bare skulle køre hjem. Alle var heldigvis enige, så vi kørte 30-40 min før tid. Jeg var træt. Men selvom turen hjem føltes meget lang, så synes jeg faktisk også den var meget kort – mærkeligt nok. Jeg var glad for at komme hjem i seng – og vidste jeg kunne sove længe om søndagen ;)

Jeg havde en rigtig dejlig dag, og jeg holder mere og mere af Flyverne. Skønne skønne mennesker. - hvis du spiller et messinginstrument på rimelig niveau, så vil jeg anbefale at søge til Kolding og spille med os. Det er køreturen værd!

Krammer og møsser

P.s. Hold øje med bloggen, der kommer spændende nyheder i løbet af de næste par dage 😍