Accepter det nu bare, Line…

For filan man hvor synes jeg bare livet er hårdt lige nu. Jeg kan mærke – heldigvis – at det er på vej til at vende igen. Men hold da op. Den sidste uges tid – især søndag og mandag – har været ekstremt hårde at komme igennem. Hele sidste uge og i går har været en ‘overlevelsesuge’. Jeg klarede mig til i søndag aften, hvor jeg måtte erkende, at mit bæger var overfyldt. Med ikke tilstrækkelig nok søvn, 2xmusik og familiefødselsdag på en uge, hvor jeg er taget af sted selvom energiniveauet har været ikke-eksisterende, så valgte jeg søndag aften at lukket op og lade følelserne komme ud. Forfanden hvor gør det ondt.

Jeg bliver skør af ikke at sove. Der var engang, hvor jeg i gennemsnit sov 2-4 timer om natten. Det stod på i snart to år, så min krop blev vant til det. Jeg fungerede derfor bedst når jeg kun fik de 2-4 timer. Hvis jeg fik mere end det, så var jeg helt færdig.

Men efter jeg fik medicin til at sove på, som virker, så skal jeg have min søvn. Jeg ved folk tænker at det er et luksus problem at man ikke kan sove 10-12 timer hver nat – men det er det jeg har brug for… Jeg går i seng kl. 22 og står op kl. 10. Jeg kan overskue dagen, jeg behøver ikke sove til middag og jeg er produktiv. Dagen bliver uoverskuelig fra morgenstunden når jeg vågner efter en dårlig nat . Siden natten til den 5.januar, har jeg brugt flere timer på at falde i søvn, haft afbrudt søvn og haft mareridt. Der blev natten til den 5.januar fyret et kanonslag af tæt på hvor jeg bor. Jeg blev vækket om natten med et bang og det satte gang i mine mareridt, som har været der siden. Ét er, at jeg ikke kan falde i søvn, men det værste er, at jeg for tiden bliver holdt vågen/bliver vækket grundet støj på gaden hvor jeg bor. Der har været flere episoder efter kanonslaget.. desværre. Jeg har virkelig brug for en god nats søvn snart, tak. "Jeg er så ked af det, og har bare brug for at være lille Line. Lille Line som ingen ser op til så jeg ikke skal være på, lille Line som ikke skal tage ansvar og hvor forventningerne ikke er så høje som ved voksne Line."; skrev jeg søndag aften. Jeg har det bedre i dag. Meget bedre faktisk. Jeg har ikke helt sovet om natten, men jeg fik i morges 2x 47 minutters uafbrudt søvn. Det gjorde virkelig underværker. Første gang da jeg 'vågnede' da vækkeuret ringede, var jeg helt rundt på gulvet og deprimeret. Jeg valgte at udskyde vækkeuret, da jeg ikke magtede at stå op - en rigtig god beslutning 😉 Jeg har nået rigtig meget i dag, samt været udenfor for at gå i 7 minutter.

Jeg havde besøg af min støttekontaktperson i går. Hun spørger mig tit, hvorfor jeg ikke bare accepterer at jeg har nogle nætter hvor jeg ikke sover, og har nogle dage hvor jeg ikke er noget som helst værd. Og ja, hvorfor accepterer jeg det ikke bare? Jeg ved jo de kommer samt jeg er helt sikker på, at dagene vil blive meget lettere hvis jeg giver mig selv lov til at have det skidt og bare dase på sofaen og være træt.

Men ja, mine krav til mig selv er nok bare for høje + jeg ikke kan klare at der ikke sker noget. Jeg føler mig sommetider splittet i min egen krop. Den ene side af mig har brug for ro en gang imellem og den anden side har brug for at der sker noget hele tiden.

Der er rigtig mange ting som jeg egentlig bare burde lære mig selv at acceptere. Et par eksempler kunne være

• Jeg har nogle dage indimellem hvor jeg SKAL slappe af
• Jeg kan ikke det samme på samme niveau som neurotypiske jævnaldrene
• Jeg har brug for hjælp somme tider
• Jeg ikke kan have et arbejde før jeg har lært mig og min diagnose bedre at kende
• Jeg har brug for længere tid til at genoplade end neurotypiske unge

Ting som før stod på listen som jeg har lært at acceptere, det er blandet det med at sove længe. Jeg følte i starten, at jeg ikke kunne tillade mig at sove til længere en kl. 7, for det er der man står op når man har et arbejde. Ulempen ved at jeg stod på kl. 7 det var, at jeg måtte sove til middag allerede kl. 9 og så et par timer og igen om eftermiddagen. Jeg får mest ud af mig selv og min dag hvis jeg sover til kl. 10 – jeg har valgt at acceptere dette, og det var en rar følelse at gøre noget der var godt for mig og ikke for andre J

Det er ikke så langt et indlæg i dag. Jeg er stadig ikke helt på toppen, men jeg havde brug for at skrive noget. Jeg har villet lave dette indlæg allerede i sidste uge, men jeg følte bare at jeg lavede et indlæg om ”hvor skidt jeg havde det” og at I så følte I skulle have ondt af mig. Jeg vil bare lige sige, at sådan er det ikke. Men det er for at vise hvor meget ingen søvn, afbrudt søvn eller larm udefra kan gøre ved en person. Jeg bruger natten til at restituere og genoplade til dagen efter. Hvis jeg ikke få den tid jeg skal have til at genoplade, så starter jeg allerede dagen med at kunne overskue færre ting, da jeg stadig er fyldt op fra dagen før

Krammer og møsser