Uforudsigeligheder

Julen er nær. Det betyder at man skal til at finde julegaver til sine nærmeste - og jeg er SÅ DÅRLIG til det. De første 17 år af mit liv, skulle jeg kun købe min mors julegave sammen med min bror. Min mor klarede de fleste gaver for mig. Hun kendte mig og alle dem jeg giver gaver til så godt, at det kunne hun sagtens klare når hun nu alligevel var ude for at handle.

Hvert år skal man finde på en ny ønskeliste, man modtager ønskelister fra andre, og sådan kører det bare. Egentlig, så har jeg aldrig brudt mig om at lave ønskelister, og dem der skal have den får den også i sidste øjeblik. Jeg får dermed også altid at vide "du er så svær at finde gave til" - og jeg har aldrig forstået hvorfor.. Jeg bliver glad for alt det jeg får når jeg ikke har ønsket mig det. Jeg bliver selvfølgelig også glad for ting jeg får som jeg har ønsket mig, jeg er desværre også bare inde i nogle tanker som gør, at jeg fokuserer på det jeg ikke fik - istedet for at fokusere på de gode ting på min ønskeliste som jeg fik. Jeg vil hellere selv købe det jeg mangler, og så ønske mig noget hvor folk har tænkt på mig da de købte det.

At modtage gaver fra andre; 

Jeg springer lige fra julegaver og så tilbage til min 20 års/studentergilde-fest som blev afholdt i august. Jeg havde her delt min 'ønskeliste' op i to - familie og venner. Jeg ønskede mig kun de bestemte gaver fra min familie (som faktisk kun var to ting). Min ønskeliste til mine venner var således: "Noget som I tænker, "Wow, det passer på Line" eller "Wow, det indikerer det venskab vi har". Jeg er lidt tom for ønsker, for det jeg ønsker mig aller mest, det er et evigt venskab med jer, mine allernærmeste, og det har jeg forhåbentlig ❤️"..... Og jeg siger jer, aldrig nogensinde har jeg fået så mange brugbare, hyggelige og personlige gaver. Det var helt fantastisk.

Det er ikke kun mig der har problemer når vi kommer til gaveindkøb, det er en generel ting for folk med Asperger/autister, at det her gave halløj er super trættende og uoverskueligt.

problematikken ved at modtage gaver, det er punkter som disse.:

1. Hvor meget kan man tillade sig at ønske sig noget for?
2. Hvad får jeg? Uvisheden omkring hvad man får.
3. Hvordan viser jeg at jeg er glad for gaven?
4. Viser jeg nok at jeg er glad for gaven?
5. Må man godt sige det ikke var det man ønskede sig?

Når jeg sådan tænker tilbage på mine 'yngre dage' og hvordan jeg reagerede når jeg åbnede min gaver, (både jule- og fødselsdagsgaver) så giver det så meget mening for mig. Jeg kan nemlig huske følelsen af ikke at vide hvordan jeg skulle reagere og hvordan jeg skulle vise at jeg godt kunne lide det jeg fik. Jeg kan godt huske en enkelt gang eller to, hvor min storebror (stadig da vi var børn) spurgte mig hvorfor jeg ikke kunne lide mine gaver, og at jeg godt kunne være lidt mere glad og taknemmelig. Men jeg var jo glad og taknemmelig? Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle reagere.

At købe gaver til andre;

At købe gave til andre er super problematisk grundet rigtig mange ting, som er punkter som disse.:

1. Hvad er rigtigt at købe - er det så det rigtige jeg har købt?
2. Hvor meget skal der købes for?
3. Hvor skal jeg købe det?  Har de det i den butik? Hvor er det i butikken?
4. Vil den der får gaven kunne lide det? Og hvad så hvis de ikke kan?
5. Kan det byttes?

For mit vedkommende, så er det også at jeg rent faktisk ikke 'ser folk' på den måde, at jeg kan kigge på noget tøj og sige; "det her, det er lige hende/ham." Udover det, så er der jo også nogle valg og beslutninger der skal tages; "skal det være den gule eller den grønne trøje?", eller "skal det være en guld eller sølv ring"?. Når man så ovenikøbet ikke kan se personen for sig med det stykke tøj eller smykke, så gør det ikke beslutningen lettere. Jeg har en veninde, som det ene år til hendes fødselsdag faktisk sagde: "jeg ønsker mig den her af dig, den koster så meget". Bum. Så vidste jeg hvad jeg skulle købe. Godt nok vidste hun så at hun fik den af mig, men det gjorde bare alt MEGET nemmere for mig, og hun fik hvad hun ønskede sig. Min yndlingsgave at give, det er et gavekort. Eftersom man ikke giver penge til jul, så må jeg gå den vej der er lettest for mig. Det er enten at tage én med ud og købe gaver, eller at lave et hjemmelavet gavekort. - bare lige sådan, så bliver det jo ikke en mindre personlig gave af, at det faktisk er andre der finder det og ikke mig - istedet gør det bare at jeg kan overskue at give en gave til dem jeg holder af.

For at vende tilbage til det med at modtage gaver. JEG kan godt lide at modtage gaver som jeg ikke aner noget om - derfor også glæden ved ikke at ønske mig noget bestemt, men at folk skal være kreative. Der er sikkert andre med Asperger som ikke kan lide at få gaver og derfor skal vide på forhånd hvad de får? Her ses det jo tydeligt, at vi alle har fælles diagnose-navn, men ingen af os er ens. Hverken på hvordan vi reagerer, fungerer, lever, har svært ved og ikke svært ved.

Jeg tror, at man tit og ofte tror man man kan putte alle med Asperger i samme boks - men det kan man ikke. Der er ikke én af os der er ens. Der er selvfølgelig nogle punkter hvor vi alle rammer meget godt, men igen, så er det måske ikke i samme grad. Jeg kender en del, som har brug for rigtig meget struktur - og det har jeg også, men det kan også blive for meget struktur for mig. Jeg kender folk med Asperger, som har tidsskema over hele deres dag, med præcise klokkeslæt. Det er nedskrevet hvornår de skal spise, sove, tegne etc. Min SKP har forsøgt at lave en ugentlig madplan med mig, men jeg kan simpelthen ikke overskue det. Jeg kan ikke overskue at fastlægge hele min uge - for hvad nu hvis jeg ikke har kræfterne til at lave mad tirsdag? Så går hele ugen i vasken. Lige nu, gælder det for mig bare om at få noget at spise hver dag :)

Jeg havde skema lagte dage inden jeg blev indlagt, og de kunne se sådan her ud:

Umiddelbart, så er der i mit skema rigtig meget 'LINE TID'. 'Line tid' var mine 'ustrukturerede tidspunkter'. Jeg kunne gøre hvad jeg vil. Sove, øve instrument, spille computer, gå en tur etc. Jeg havde brug for rigtig meget Line tid for at kunne fungerer med det her. Det fungerede egentlig fint - lige indtil der var noget der gik over tid. På et tidspunkt, skulle jeg følges til time af min vejleder en mandag morgen (jeg blev fulgt til klasselokalet skiftevis af tre af mine 'tætte lærere' til alle timerne, ellers turde jeg ikke gå derind(4.g)). Jeg skulle mødes med min vejleder kl. 9.50 og følges til timen som startede kl. 9.55. Jeg sad og ventede ved hans kontor. Klokken blev 10.. 10.05... 10.10... 10.15. Da klokken var 10.20 kom han ud fra sit kontor. Han havde haft en anden elev til vejledning, så han kunne selvfølgelig ikke gøre for det. Men, det ødelagde hele min uge. Jeg gik direkte hjem efter det modul og sov. Sov til dagen efter, hvor jeg ikke kom i skole. Jeg kom faktisk ikke i skole resten af ugen. Hele min planlagte uge var ødelagt fordi en af aktiviteterne gik ca. 3o minutter over tid.

Et af 'nøgleordene' i det her indlæg, det er uforudsigelighed. Alle de uforudsigeligheder der sker, både når man skal købe en gave, men også uforudsigelige ting som kan spolere dine planlagte planer, er med til at gøre hver dag til en kamp. Det er ikke en hemmelighed, at så snart dine planer afhænger af andre end der selv, så bliver chancen for uforudsigelige ting meget større.

Krammer og møsser